Reklamebranchen er i dag domineret af online markedsføring og digitale bureauer. På trods af det, er tryksager stadig en effektiv markedsføringsmetode. Særligt når du skal promovere din virksomhed, event eller lignende i lokalområdet, kommer tryksager til sin ret. Du kan reklamere for dig selv eller din virksomhed med et visitkort, sprede budskabet om et tilbud eller event gennem informative flyers, eller præsentere din virksomheds produkter med foldere, hæfter og kataloger.
Online medierne bærer i stor grad præg af en overflod af annoncører, der spreder et hav af budskaber. Derfor er konkurrencen online blevet enormt stor, fordi annoncørerne kæmper om de samme annoncepladser for at gøre opmærksom på sig selv over for forbrugerne – samtidig med at der bliver stillet store krav til relevansen, fordi forbrugerne skal finde dit produkt relevant lige nu og her.
Med tryksager vil din målgruppe typisk have mere tid til at læse om både dig og dine produkter. Det har de, fordi man i mindre grad vil blive forstyrret af en masse andet “støj”. Du har altså din målgruppes opmærksomhed i længere tid, og giver dem muligheden for at læse om dig når de har lyst.
Du kender det sikkert selv – vi vil meget hellere læse tekst der er trykt, end tekst på en skærm. Hvor mange foretrækker ikke en rigtig bog frem for en e-bog?
Det er altså en mere behagelig oplevelse, at læse dit budskab gennem tryksager, end online annoncer.
Kombinér offline og online medier
Online medier er blevet talt lige rigeligt ned – indtil nu. Online medier er fremragende kanaler til at sælge dine produkter eller ydelser, men ved at kombinere din online markedsføring med trykte materialer kan du skabe stor brand awareness. Eksempelvis kan du inkorporere adresser til hjemmeside eller sociale medier, eller benytte unikke QR- eller rabatkoder på dine tryksager for at måle effekten af dine trykte materialer.