Nyd sommeren i dit eget sommerhus
Når foråret melder sin ankomst og haverne bliver grønne, drages danskerne udenfor for at nyde opblomstringen. Når vi oplever, hvor dejligt Danmark kan være, får vi lyst til mere. Som reaktion på de tidlige forårsdage, opstår der hos mange af os et ønske om at kunne nyde hele sommeren i Danmark – i vores eget sommerhus.
Kan det betale sig at investere i sommerhus?
Hvis du er aktiehaj eller børsspekulant, er sommerhusområdet ikke noget for dig. En investering i et sommerhus, er i lige så høj grad en investering i værdier og minder. Den måde du for alvor får noget for dine penge, er ved at bruge sommerhuset så meget som muligt. Tag familien med på en forlænget weekend, brug påskeferie, efterårsferie og selvfølgelig sommerferie i jeres dejlige sommerhus. På den måde sparer I de dyre udlandsrejser, dyr transport til udlandet og I er samtidig klimavenlige. Og i takt med at sommerhuset langsomt stiger i værdi, sparer I en masse gode minder sammen – og de er uvurdérlige.
Hvordan foregår sommerhushandel?
De procedurer vi kender fra handel af helårsboliger: udarbejdelse af tilstandsrapport, ejerskifteforsikring og ejendomsmæglerssalær gør sig også gældende for køb af sommerhuse. Det der skiller sig en lille smule ud, er måden du kan finansiere købet på. Ved en helårsbolig kan 80% finansieres med realkreditlån. For sommerhuse ligger det på 75%. De fleste dækker de resterende 25% således: 20% banklån, 5% udbetaling.
Der findes også
Lån til sommerhus uden om banken
Du kan også få finansieret dit sommerhuskøb uden om bank og realkredit med et pantebrevslån. Et pantebrevslån har ofte en lidt højre rente, men har til gengæld en meget højre belåningsgrad. Belåningsgraden er ligger hos flere af de alternative finansieringsselskaber ofte helt op til 90% af sommerhusets værdi.
Må jeg eje mere end et sommerhus?
Som privatperson må du gerne eje flere sommerhuse. Du skal dog benytte dem en eller flere gange i løbet af året. Det er også muligt at købe et sommerhus sammen med familie eller venner, hvilket kan have flere fordele. Udgifter samt renoveringsprojekter kan deles – og det kan give et fantastisk fælleskab, at dele nogle af ferieoplevelserne sammen. Til gengæld har I ikke selv fuld adgang til huset, men må koordinere med de øvrige ejere.
Udgifter og indtægter ved erhvervelse af sommerhus
Der skal betales ejendomsskat og løbende vedligeholdes træværk og inventar. Til gengæld er der også mulighed for at tjene disse penge ind, ved at leje sommerhuset ud. Du kan vælge at leje sommerhuset ud som privatudlejning eller via et udlejningsbureau. Det kan være en rigtig fin indtjeningsmulighed i de uger, hvor I alligevel ikke selv har mulighed for at benytte huset. Hvis I kobler et bureau på, har det den fordel, at de kan stå for rengøring, udlevering af nøgler mm.