Ny soda kollektion til mixer-connoisseurs fra Fever-Tree

Konceptet bag Fever-Tree

Stifterne af Fever-Tree – de to briter Charles Rolls og Tim Warrillow – arbejdede begge indenfor drikkevarebranchen før de i 2004 grundlagde Fever-Tree.
Det var mens de to arbejdede i denne branche at de begyndte at se en vis tendens, når det kom til luksus spiritus – de lagde nemlig mærke til at der ikke var noget kvalitets udvalg indenfor mixere til spiritus.

Der var masser af kvalitetsmærker indenfor alle former for spiritus, men der manglede noget af lige så god kvalitet til at blande det op med. Af denne grund, og fordi de øjnede en oplagt forretningsmulighed, satte de sig for at fremstille en luksus mixer til at blande sine drinks op med, der var på niveau med de gode, dyre luksus mærker.

Konceptet for Fever-Tree var begyndelsen klar og tydelig – nemlig at der kun skulle bruges de bedste råvarer og fremstillingsmetoder til produktionen af deres mixere. Det har de haft succes med lige siden, de fremstillede deres første mixer, nemlig den klassiske Premium Indian Tonic Water – og de efterlever stadig deres koncept om kvalitet den dag i dag.

Fever-Tree hviler ikke på laurbærene

At Fever-Tree har en stor passion for det, de laver kan ses i at de med jævne mellemrum fremstiller nye kvalitets mixere, som går godt til alle de forskellige former for spiritus.

Deres seneste skud på stammen kom i sommeren 2020 og en kollektion af mixere, som de kalder: ”The Soda Collection”
Den nye kollektion består af fire luksus sodavand: Raspberry & Rose Soda, Mexican Lime Soda, Italian Blood Orange Soda and White Grape & Apricot Soda.

Det er mixere, der i dén grad følger traditionen og konceptet med at det kun skal være de bedste råvarer, der anvendes til fremstillingen.
Der er da også anvendt bla. håndplukkede bulgarske rosenblade og mexicanske limefrugter og hindbær fra USA’s solbeskinnede vestkyst, for på den måde at give mixerne de helt rigtige kvalitets smagsnuancer.

Som et alternativ til deres klassiske Indian Tonic Water, har de kommet op med en Raspberry & Rose Soda, som giver en pink nuance til drinken Pink Spritz.

Er man mere til vodka, er det deres nye Mexican Lime Soda, man skal blande op med, og er det fx en italiensk aperitif, så er det Italian Blood Orange, der passer bedst, og er det whiskey, der skal på bordet, så prøv deres White Grape & Apricot Soda.

Uanset, hvilken spiritus, man er til, har Fever-Tree som regel, noget der passer perfekt.