Silkeborg 2019: Byen rundt på 8 timer

REPORTAGE: Vi har været en tur rundt i Silkeborgs by, vi har set på attraktionerne, set hvad der er at se i byen ves søerne. I denne artikel kan du læse hvad vi brugte vores dag på, den herrens lørdag i det midstjyske.
Af højdepunkter kan der allerede nu nævnes Museum Jorn, det store Akvarium, samt et løjerligt fænomen ved navn lørdagssvin på den lille Café DREWSENS.

Morgen

Morgenstund har guld i mund – og mundheldet holdt i sandhed sin del af aftalen denne morgen, strålende solskin og fine temperaturer. Mig og min partner havde getaway i det midtjyske – ingen børn, svigerforældre eller andre forstyrrende elementer.

Vi starter med morgenmad på hotellet (DANIA), den var ganske god. Hverken mere eller mindre. Herefter går turen på sightseeing i midtbyen, vi stopper og beundrer det gamle rådhus og bemærker føromtalte lørdagsvin – det kommer vi tilbage til.

Middag

Herefter går turen til Museum Jorn, vi har læst på Google, at det er en god ide at komme der tidligt i weekenden, så det gør vi naturligt nok – der har fra Februar til Maj været en ganske interessant Jan Birkemose udstilling, som vi nød meget. Men højdepunktet på Museum Jorn, er jo Asger Jorns samlingen. Til de der måske ikke er helt skarpe i hvordan og hvorledes det står til med Asger Jorns samling af malerier, så gik det i korte træk ud på, at Asger ville samle “Europas surealisme”, hvilket bevirkede at han endte op med at have lige over 5500 malerier. Disse blev doneret til Museum Jorn, de bestod primært af kunstnere, som af Jorn blev betragtet som ligesindede. Af de mest notable kan nævnes Pablo Picasso.

Vi bruger nogle timer på Museet – kæmpe anbefaling herfra. Og herefter er vi på vej til en frokostaftale. Vi tager en tur på Café Picasso – det synes vi passede ind, sådan tematisk set. Det er udmærket mad – Min partner fik en sandwich og jeg fik “chefens bøfsandwich”, det var sådan set rigtig fin mad, må man sige.

Efter turene med Pablo og vennerne, så stod menuen på fisk. Således skulle vi besøge nordens største akvarium “AQUA” i Silkeborg. Her er der mulighed for at se både fisk, krybdyr og padder og meget meget mere. Specielt sjovt var det, at se Danmarks største malle, en basse på hele 41 KG. Af andre højdepunkter kan det nævnes den flotte vandlegeplads – selvom den nok er sjovere på en tur hvor børnene også er med.

Aften

Efter det fremragende besøg hos Akvariet, da var turen kommet til lørdagsvin på den lille Café DREWSENS – konceptet er, at der bliver grillet en masse svin, og så er der mulighed for at drikke en del vin til – således blev det til lørsdagsvin. Konceptet er ret sjovt og både mad og vin kunne sagtens leve op til det sjove navn.

Efter dette tog vi hjem til hotellet, fik os en drinks og kom så på tanken, at vi helt klart skal tilbage til Silkeborg en dag i nærmeste fremtid – med børn. Det var en rigtig god oplevelse.