Ønsker du at optage lån? Så er det meget muligt, at du befinder dig i en situation, hvor du er usikker på, hvorvidt et lang med lang eller kort løbetid er det rigtige for dig.
Det vigtigste i denne kontekst er at vælge et lån med en løbetid, der passer til din individuelle situation og behov. I denne artikel får du meget mere information om fordelene og ulemper ved at vælge et lån med henholdsvis kort og lang løbetid.
Men først og fremmest skal vi lige have styr på de helt grundlæggende ting…
Hvad betyder løbetid på lån?
Et låns løbetid er den tid, lånet løber over. Det vil sige den tid, du som låntager har lånet til rådighed – fra du ansøger om lånet, til du betaler lånet tilbage igen, inklusive påløbende renter og gebyrer.
For eksempel:
Hvis du vælger et lån med et løbetid på 10 år, har du lånet til rådighed i løbet af 10 år. I løbet af de 10 år, du har lånet til rådighed, betaler du en månedlig ydelse, som i sidste ende vil resultere i, at du har betalt hele lånebeløbet tilbage inklusive renterne og et eventuelt oprettelsesgebyr eller andet gebyr.
Et låns løbetid vil altid blive specificeret i lånekontrakten, så vær sikker på, at du er indforstået med det, inden du underskriver kontrakten.
Hvad afhænger løbetiden af?
Hvor lang løbetid, der er på dit lån, afhænger af din økonomiske kapacitet til at betale af på det ønskede lånebeløb. Med andre ord afhænger løbetiden af, hvor mange penge du kan tillade dig at afbetale lånet med hver måned, indtil du har indfriet hele lånebeløbet.
For eksempel:
Du kan vælge at tilbagebetale et lån på 10.000 kr. over fire måneder ved at betale 2.500 kr. om måneden + renter eller over 10 måneder ved at betale 1.000 kr. om måneden.
Hvis dit rådighedsbeløb tillader dig at smide 2.500 kr. efter tilbagebetalingen af et lån, bør du vælge den korte løbetid på fire måneder, så du hurtigts muligt bliver gældfri.
Omvendt, hvis du ikke har råd til at betale 2.500 kr. skal du vælge en længere løbetid, hvormed du spreder betalingen ud over en længere periode og dermed betaler mindre om måneden.
Hvordan påvirker lånets løbetid renten?
Løbetiden på et lån påvirker de totale renter, du ender med at betale for dit lån, eftersom du med et lån med lang løbetide betaler renter over en længere periode. Samlet set kan disse renter ende med at gøre dit lån dyrere, selvom lånet føles billigere, fordi du betaler mindre for det hver måned.
Det er derfor vigtigt, at du meget omhyggeligt vurderer, om det er bedst for dig hurtigt at betale lånet af og dermed betale mere om måneden, eller om du foretrækker at sprede betalingen ud og betale mindre om måneden, men dermed betale mere overordnet set i renter.
Hvilke typer lån findes der med kort og lang løbetid?
Lån med kort løbetid:
- Det er typisk mindre lån som kviklån (også kaldet quicklån) med lave lånebeløb på mellem 500 kr. og 15.000 kr.
- Løbetiden for denne type lån er maksimum 5 år.
- Du ansøger om denne type lån online uden at skulle præsentere en lang række forskellige dokumenter.
- Pengene skal ofte bruges til at dække en mindre uforudset udgift eller betale en uventet regning.
Lån med lang løbetid:
- Denne type lån har højere lånebeløb og betales af over en længere periode, f.eks. 400.000 kr. over 15 år.
- Lån med lang løbetid bruges typisk til at finansiere et bilkøb, et projekt i huset eller andet, der kræver et større økonomisk råderum.
Fordele og ulemper ved kort og lang løbetid
Som det er med alting her i livet, kan man finde fordele og ulemper, hvilket gør det endnu mere nødvendigt at opveje, hvad der vægter højest i din situation: kort eller lang løbetid.
Fordele ved lån med kort løbetid:
- Du ansøger 100% online
- Kravene for at blive godkendt er minimale
- Du ved nærmest med det samme, om du er blevet godkendt
- Du får hurtigt pengene på kontoen – ofte samme dag
- Du skal ikke indsende en masse papirer
Ulemper ved lån med kort løbetid:
- Renten er typisk højere på lån med kort løbetid
- Du kan ikke låne store lånebeløb
- Du skal kunne betale lånets fulde beløb inklusiv renter og gebyrer tilbage inden for en kort periode
Fordele ved lån med lang løbetid:
- Tilbagebetaling af lån med lang løbetid er typisk mere fleksibel
- Du har mulighed for at låne store lånebeløb
- Renten på denne type lån er typisk lavere, og lånet er dermed billigere
Ulemper ved lån med lang løbetid:
- Der er højere krav til dig som ansøger, f.eks. skal du i nogle tilfælde kunne fremvise dine lønsedler for de sidste 6 måneder
- Hvis du ikke har en høj nok kreditscore, vil du ikke blive godkendt
- Ansøgningsprocessen er langsommere, og der går længere tid, får pengene står på din konto
Jeg håber, denne artikel har gjort det nemmere for dig at bestemme dig for, om et lån med kort eller lang løbetid er den bedste løsning for dig!