Skyggesiden af mangel på D vitamin

Solens varme stråler hilses velkommen i det danske land nu, hvor sommeren står for døren. Strålerne fra solen er direkte livgivende, og derfor bør dens fravær i vinterperioden tages seriøst, mener forskere. D vitamin, der især dannes fra solens stråler, er nemlig vigtigt året rundt – specielt for små børn, gravide og veganere. 

Virkningen af D vitamin

Den vigtigste funktion d vitamin har, er at medvirke til udviklingen og vedligeholdelsen af vores knogler. Vitaminet aktiverer dannelsen af det protein, som gør at calcium, fra især mælk, kan optages i kroppen.

Derudover peger nogle forskere på at d vitamin er med til at styrke immunforsvaret. De T-celler, der dræber fremmedlegemer og bakterier igangsættes nemlig ved tilstedeværelsen af D vitamin, og uden kan cellernes forsvarskamp altså ikke startes. Det skriver Videnskab.dk.

Symptomer

De virkninger som er beskrevet ovenfor, gør det dermed essentielt at opretholde et tilstrækkeligt niveau af d vitamin. Det kan dog være svært at vide om man har behov for at supplere det naturlige indtag af vitaminet med et kosttilskud. Symptomerne på mangel af d vitamin, er især svage og skrøbelige muskler og knogler samt tandforfald. Derudover kan mangel om d vitamin også påvirke psyken gennem humørsvingninger og træthed. Læs mere om d vitamin mangel her.

Risikogrupper

I vinterhalvåret er de fleste mennesker, der befinder sig i Danmark i risiko for at komme i underskud af D vitamin, som følge af de få solskinstimer og påklædning, der tildækker kroppen. Dog bør nogle grupper være ekstra opmærksomme hele året rundt. Babyer og små børn, for hvem knogleudvikling er utrolig vigtigt, anbefales af Sundhedsstyrelsen at ordineres d vitamin som kosttilskud. Kvinder kommer også ofte i underskud af d vitamin under graviditet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen alle gravide at indtage 10 mikrogram d vitamin, gennem hele graviditeten.

D vitamin gennem kosten

Som nævnt tidligere dannes d vitamin gennem mødet mellem solens stråler og den bare hud. Derudover findes d vitamin ligeledes i nogle fødevarer. Især fed fisk, som laks, makrel og tun, indeholder d vitamin. Andre fødevare som eksempelvis æg, mælk og smør indeholder også d vitamin. Hvis man ikke indtager disse fødevarer regelmæssigt, eksempelvis fordi man er veganer, bør man overveje kosttilskud.

Terranovas D3 Vitamin er et eksempel på et kosttilskud, der er 100% vegansk og uden tilsætningsstoffer. Derfor er det især relevant for veganere og gravide, der ikke ønsker at indtage animalske fødevarer og usunde tilsætningsstoffer.

Denne artikel er skrevet af Terranova.