Det er faktisk sjældent at man rent faktisk behøver at hyre en indretnings ekspert hvis man står og skal indrette sin egen bolig. Det kan godt være det virker som en ret uoverskuelig proces, hvis man ingen idéer har til hvordan man skal gribe det an, men der er masser af god bolig inspiration at hente rundt omkring. Du får her et par hurtige tips til hvordan du kan gribe det an.
Vælg farven på malingen til sidst.
Der er tit stor forskel på hvordan farver ser ud i rum. Hvad der ser ud i dit nuværende hus, behøver ikke nødvendigvis at kunne overføres til et nyt sted. Lysets indfald har meget at sige i forhold til hvilke farver du bør vælge, så vent med at få malet til du har fået dine ting ind i hjemmet.
Giv dine møbler rum til at ånde.
Pas på med at overfylde dine rum. Det kan hurtigt blive træls at komme ind i et rum, hvis der er overfyldt, ikke kun pga. navigeringsproblemer, men også fordi der hurtigt kan blive stilforvirring. Desuden får de møbler du gerne vil fremhæve, svært ved at komme til deres ret.
Hæng kunst i den rigtige højde.
Gallerier og museer hænger deres kunst således at midten af hvert stykke er i ca. 152 cm højde, hvilket svarer til den gennemsnitlige øjenhøjde. Gør det samme og du gør dig selv og dine besøgende en tjeneste, da du sørger for at man kan absorbere kunsten.
Stil møblerne på dit tæppe ordentligt.
Der er i essensen tre måder hvorpå du kan arrangere dine møbler i forhold til tæpper.
Alle på: Tæppet er stort nok til at sætte alle møblets ben oven på. Dette giver et mere luksuriøst look. Det eneste du bør have i mente, er at have et godt stykke gulv overflade på alle kanterne af tæppet.
Alle af: Hvis du har et lille rum, er en god måde at holde prisen nede at holde møblerne af tæppet. Pas dog på med ikke at vælge et alt for lille tæppe, da det hurtigt mister sin berettigelse.
Forsiden på: Her skal kun de forreste ben på tæppet. Ved at gøre det skaber man en sammenhæng og en følelse af åbenhed.
Skab et fokuspunkt.
Der er hovedroller og biroller i enhver produktion. Dette gør sig også gældende i indretning. Vælg det møbel der skal være dit fokus punkt, og lad andre møbler tage en birolle – andet giver hurtigt for meget støj. Sørg for at vælge et møbel der kan bære det også, da det ellers kan falde lidt til jorden. Noget så simpelt som en Bloomingville lampe kan være med til at løfte hovedrollen en tak op.