Få 3 tilbud på boligvurdering af din bolig – Gratis og uforpligtende!

Det er nu muligt at udfylde et enkelt skema og vælge 3 ejendomsmæglere du vil modtage et tilbud på boligvurdering eller boligsalg (Helt gratis). Dernæst får du tilsendt et tilbud fra hver mægler på en boligvurdering samt salær. Du kan nu selv bestemme om du vil gå videre med et af tilbuddene eller ej. Det er altså både gratis og uforpligtende at få disse 3 tilbud!

Hvorfor skal jeg have en boligvurdering?

En boligvurdering kan bruges til rigtig mange ting. Ofte er det for at se til hvilken pris boligen kan sælges til på det nuværende marked, og derefter beregne den eventuelle friværdi i boligen. Dette gør det både muligt at se lidt længere ind i fremtiden med omkostninger og investeringer. Men det gør det også nemmere at optage et lån i banken til eventuelle udbygninger eller renovationer. Ved at vise at man rent faktisk har et hus der måske vil stige i pris eller har en friværdi, vil banken være mere tilbøjelig til at låne et større beløb, da der på den måde er blevet stillet en form for sikkerhed.

Hvordan foregår en boligvurdering?

Ejendomsmægler
Inden ejendomsmægleren kommer ud for at inspicere din bolig eller ejendom, har han/hun i forvejen lavet en del forarbejde.
Ejendomsmægleren tjekker blandt andet hvilke km2 priser der er blevet solgt til i området, og i hvor god eller dårlig stand de solgte huse har været i. Dette giver et bedre sammenligningsgrundlag, og gør det nemmere at ramme en realistisk km2 pris for din bolig. Dernæst ankommer han til boligen for at foretage sin gennemgang af boligen. Hvilket byggeår er huset bygget i, er der nogle større problemer der skal laves før eller efter et salg, skal der bruges mange penge for køber for at få boligen til at se godt ud, hvor mange km2 er den og fordelt over hvor mange etager.

Når hele boligen er blevet undersøgt vil mæglere køre tilbage på kontoret, for at sammenligne med de tidligere huse der er blevet solgt, analyserer trenden på boligmarkedet samt kigge på udbud og efterspørgsel, tjekke om der er stigende eller faldende boligpriser, for så til sidst at vurdere hvilken pris han mener din bolig kan sælges til som den er nu.

Må jeg selv sælge mit hus?

Mange synes at en ejendomsmægler er spild af penge når de skal sælge deres hus, og ser derfor på mulighederne for selv at sælge huset. Der er selvfølgelig mange penge at spare, så det er op til dig/jer at vurderer om de ekstra kræfter der skal ligges i det, samt muligheden for at lave fejl er det værd. Din-ejendomsmægler.dk har her opstillet nogle trin der kan hjælpe med at sælge huset på egen hånd.

1.
Lav selv din egen boligvurdering. Undersøg priserne i området og sammenlign dit hus med de omkringliggende. Du kan endvidere invitere nogle ejendomsmæglere til at vurdere dit hus gratis, og se hvilken kontantpris de mener huset skal sælges til.

2.
Beskriv din bolig og tag en masse gode billeder, der kan gøre det attraktivt for eventuelle købere at komme og se huset. Få eventuel inspiration fra nogle af de store kæder om hvordan de beskriver huse og hvilken slags billeder de tager.

3.
Det næste skridt at distributionskanalen. Hvordan vil du gerne have folk til at blvie opmærksom på at din bolig er til salg? Opret din egen hjemmeside med henblik på dette, eller skab reklame via adwords, artikler i aviser, radiospots og mange andre muligheder. Du kan også håbe på at ”worth-of-mouth” princippet spiller en gældende del i dit hussalg. ”Worth-of-mouth” er når der går fra mund til mund ved at folk snakker om at dit hus er til salg.

4.
Nu skal du sikre dig at dokumenterne er i orden. Få lavet en tilstandsrapport samt et tilbud på ejerskifteforsikring. Dernæst skal disse dokumenter udfyldes af dig selv i samarbejdet med en byggesagkyndig. Køber kan kræve at der skal være en energimærkning, som du skal betale. Så det er op til dig/jer selv om i vil gøre det inden eller efter hussalg.

5.
Når du har fået folk til at blive bevidste om at dit hus er til salg er det med at komme i gang med at fremvise din bolig. Lav eventuelt åbent hus en dag, hvis I føler der er stor nok efterspørgsel.

6.
Når køberen er fundet skal der udarbejdes et betinget skøde, fra et af skødekontorene rundt omkring i landet. Skødet og opgørelsen koster ca. 4.000 kr. at få udarbejdet, og det er sælger der står med denne udgift.

7.
Sørg for at få indskrevet i skødet at købers bank stiller garanti for hele kontantsummen, men overførsel på selve overtagelsesdagen. Når der foreligger et anmærkningsfrit skøde, kan købssummen frigives og dokumentet ”oplysning om fortrydelsesret” underskrives.

8.
På overtagelsesdagen skal alle målinger aflæses. Der er her tale om vand, varme og el. Herefter udfyldes dokumentet om ”måleraflæsning” inden nøglerne til boligen overdrages.

Comments

  1. God artikel. Det er altid godt af få flere til at komme med et tilbud på boligsalget.
    Der kan være rigtig mange penge at spare.