Det har aldrig været lettere at handle med valutakurser, og gevinsten kan være enorm. Dette har betydet, at flere danskere er begyndt at handle med valutaer på hobbyplan. Valutamarkedet er et af de mest volatile handelsmarkeder, og der er derfor muligheder for at lave gode investeringer, men der er også risiko for at tabe rigtig mange penge. Her er nogle gode råd til dig, der er ny på valutamarkedet.
Hav en plan
Inden du går i gang med valutahandel er det vigtigt, at du har lagt en gennemtænkt plan for dit handelsforløb. Du skal ikke handle ud fra, hvad du lige nu syntes er bedst, men fokuser i stedet på et enkelt land eller valutapar (f.eks. dollar over for euroen etc.). Find et system som du holder dig til, og lad være med at tage følelsesmæssige og hurtige beslutninger. Et godt råd er at følge udviklingen i et lands økonomi og valutamarked, og fokuser dine handler her.
Følg valutakurserne
Når du skal lave en strategi for din valutahandel vil den højest sandsynligt omfatte, at du løbende skal holde øje med valutamarkedet. Der findes en lang række værktøjer derude, men man skal være opmærksom på, at mange valutaomregnere kun opdaterer med nye priser en gang i døgnet, hvilket kan give nogle upræcise vurderinger af markedet, da valutakurserne ændrer sig konstant. Pengeinfo.dk har lavet en valutaomregner, der henter og opdaterer priserne live, så du konstant kan følge med i udviklingen.
Forvent at tabe på valutahandel
Vær opmærksom på, at du kommer til at tabe penge. Hvis du er dygtig, vil du selvfølgelig også tjene penge. Du kommer til at sidde med mange handler, og det er derfor nærmest urealistisk ikke at tabe på enkelte handler. Det vigtigste er naturligvis at minimere dit tab og undgå at gå i panik, hver gang du taber penge.
Undgå ”sådan bliver du rig på valutahandel”-strategier
Der findes enormt mange strategier og projekter, som du kan købe ind i, der handler om hvordan du kan blive rig på valutahandel. Risikoen er, at mange af disse er omfattende ”scams”, som kan ende med at koste dig dyrt. Derfor vær yderst opmærksom på, hvad du går i gang med, og gå kun i gang med strategier, som du selv kan forstå.
Brug risikovillig kapital
Sidst men ikke mindst – hvis du vil tjene store penge skal du også satse stort. Men som sagt så indebærer valutahandel hvis risiko, og du skal derfor have råd til at tabe de penge, som du bruger. Lad derfor vær med at gå ud og brug en masse penge, som du ikke har råd til at tabe. Læs mere på Pengeinfo.dk, hvis du er i tvivl, om du har råd til at handle valuta.