Ting du bør overveje hvis du har planer om at tage en coach uddannelse, og coache dine medarbejdere.
Coaching handler meget om at være i besiddelse af de rette værktøjer, og samtidig er der de etiske overvejelser man bør gøre sig hvis man vil være coach for sine medarbejdere.
Inden du påbegynder ethvert coachingforløb, bør der udarbejdes en ”kontrakt” imellem coachen og fokuspersonen. Det behøver ikke ligefrem at være hverken juridisk bindende eller en skriftligt nedskrevet kontrakt med paragraffer og det hele. Det jeg mener er at du skal indgå en decideret fatale om hvilke krav i stiller til hinanden, og du skal fra starten af gøre det klart hvad du benytter, eller ikke benytter (Ikke benytter vil være at foretrække) de informationer du måtte få under coachingen til.
Det er vigtigt at huske på at hvis der skal komme noget positivt ud af coachingen, kræver det 100% tillid imellem coach og coachee, og derfor bør du overveje om du tror du kan eller har opbygget sådan en tillid fra og til dine medarbejdere. Personlig coaching kan netop blive personligt af en årsag, og du bør tænke dig grundigt om inden du tilbyder personlig coaching som leder til medarbejder.
Under en coaching session, kan der meget vel blive behov for at vende den coachedes svage sider, og hvis der er den mindste skygge af tvivl imellem dig og din medarbejder om hvad det kan koste dem at være 100% ærlig og indrømme deres svage sider, vil de simpelthen ikke gøre det, af frygt for i sidste ende at fyre sig selv.
Det er netop derfor det kan være etisk svært at coache sine medarbejdere, for hvis de viser svaghed, og senere mister jobbet, hvad var det så lige der kostede dem jobbet? Og i den situation, hvad tror du så de øvrige medarbejdere mener om at du skal coache dem?
Bemærk at jeg ikke siger at du af den grund bør opgive at tage en uddannelse til coach, for der kan du sagtens lære en masse om dig selv og udvide dine lederevner betragteligt alligevel. Og der er naturligvis også rigeligt med personlig udvikling at hente undervejs i sådan en uddannelse alligevel.