Som boligejer har du flere lånemuligheder på hånden, hvis du ønsker at låne i din friværdi. Din bolig rummer en værdi, som er afhængig af boligmarkedet og den generelle udbud og efterspørgsel. Den aktuelle værdi på din bolig kan ændre sig over årene og har betydning for den friværdi, du har i huset.
Hvordan beregnes friværdi?
Du har ganske givet allerede afdraget på det lån, du optog, da boligen i sin tid blev købt. Dette og den nuværende vurdering af din boligs værdi, har betydning for, hvor stor din friværdi er. Hvis din restgæld i huset er på 700.000 kr., og din bolig vurderes til en markedsværdi på 1.900.000 kr. vil det give dig 1.200.000 kr. i hånden, såfremt du solgte boligen. Dermed er din friværdi også 1.200.000 kr. Konjunkturerne i boligmarkedet er derfor af afgørende betydning for, hvor stor din friværdi kan være og over en årrække kan friværdien svinge i begge retninger.
Hvad må jeg bruge lån i friværdi til?
De penge, du låner i din boligs friværdi, er ikke øremærket til din bolig – dvs. du må gerne bruge pengene på oplevelser, rejser, indfrielse af dyrere gæld eller nye investeringer. Brug pengene til at indfri nogle af dine drømme.
Fleksibilitet i friværdi
At have friværdi i din bolig giver dig økonomisk frihed. Måske har du nået en alder, hvor børnene flytter hjemmefra, og du vil gerne hjælpe dem godt videre. Lånet i friværdien kan bruges til at investere i en lejlighed til næste generation. Det kan også tænkes, du har drømt om en båd eller en ny bil – hvad enten det er forlystelser eller nye investeringer, du har i tankerne, så giver din friværdi dig en fleksibilitet.
Lån til Renovering af bolig
Det kan være en god forretning for dig at bruge lånet til at renovere og optimere din egen bolig. Udbygning, ombygning og tilbygning kan få den nuværende boligværdi til at stige, hvilket vil betyde en fremtidig højere friværdi i huset. Hvis vi antager at dit hus inden renoveringen er 2.200.000 kr. værd og din restgæld er 900.000 kr. Så har du inden renoveringen en friværdi på. 1.300.000 kr. Bruger du 100.000 på et nyt køkken og din bolig stiger tilsvarende 100.000 kr. i værdi, så den nu vurderes til 2.300.000 kr. vil din friværdi efter boligrenoveringen stadig være 1.300.000 kr. og du vil være et nyt køkken rigere.
Vil du vide mere
Kunne du tænke dig at vide mere om lån af friværdi, så vil vores kompetente medarbejdere her hos Vexa hellere end gerne hjælpe dig. |