Skal du låne penge? Læs om de vigtigste lånebegreber, punkt for punkt

Den gængse opfattelse af definitionen på et lån, er når to parter indgår i en specifik aftale, der involverer en kreditor og en debitor. Debitoren kalder vi typisk også bare låneren, og er den person som modtager et givent beløb i den indgåede aftale. Kreditor er långiveren, som tilbyder beløbet til debitor. Her imellem bliver der mellem de to parter, indgået en forpligtelse om at det lånte beløb forpligtes at skulle betales tilbage til kreditor. Oven i denne tilbagebetaling vil der ved stort set alle typer af lån, forekomme kreditomkostninger, som i princippet er måden hvorpå kreditor kan tjene penge på at låne pengene ud. Blandt disse kreditomkostninger tæller bl.a. begreber som rente, ÅOP, ydelse osv. Disse begreber vil blive gennemgået nedenfor:

De vigtige lånebegreber, beskrevet:

ÅOP – ÅOP er egentlig en forkortelse, men bliver typisk brugt på denne måde uden at hele betydningen skrives ud. ÅOP – årlige omkostninger i procent, er et procenttal der beskriver de samlede omkostninger forbundet med lånet, pr. år. Dette er ud af det samlede kreditbeløb af lånet, altså den mængde penge som debitor har fået lånt. Det er bestemt ved lov at ÅOP skal fremgå på diverse penge lån, for at det er mere overskueligt at gøre rede for alle omkostninger forbundet med et givent lån. Under ÅOP-procenttallet hører derfor alle tænkelige udgifter, eksempelvis renter, gebyrer og afgifter.

Rente – Renter kan man med rette betegne som den primære pris, der er knyttet til et givent lån. Renten er således den betaling som debitor løbende yder til kreditor, under lånets løbetid og indtil hele lånet er tilbagebetalt. Renten vil typisk være opgivet i procent. Den rente som man opererer med ift. lån, kaldes også for udlånsrente, og er altså den pris som udlånsselskabet vælger at kræve for at låne beløbet ud.

Ydelse – Dette beløb angiver hvad der regelmæssigt betales tilbage af lånet ved hver termin. (Termin er dagen hvorpå næste betaling for lånet falder). Under ydelsen medtages også renteomkostninger for den givne termin, såvel som det reelle beløb man afdrager af det lånte kreditbeløb.

Kviklån – Kviklån adskiller sig en smule fra mange andre typer af lån. Mange vælger ofte at låne i banken eller via realkreditselskaber, hvis man skal finansiere større eller mindre ting. Kviklån adskiller sig ved at henvende sig til låntagere der er interesserede i mindre lånebeløb, og som ikke nødvendigvis ønsker at låne igennem banken. Med et kviklån kan man regne med en hurtig og simpel låneproces, som giver let adgang til det ønskede lån af penge.

Få alt på plads når du skal låne penge

Forhåbentlig er du blevet gjort en smule klogere på hvad der er vigtigt, og hvilke ting der gør sig gældende, når man søger et givent lån. For at kunne finde et ordentligt lån, er det helt afgørende at man har styr på ovennævnte begreber. Hvis man støder på en finansieringsløsning, hvor det er svært at tyde de specifikke vilkår der bliver fremstillet i låneaftalen, så er det bedre at være på den sikre side og få detaljerne undersøgt til bunds, inden man vælger en løsning. Første skridt i denne retning er selvfølgelig at læse op på de vigtigste begreber.