Ny forskning viser, at 1/4 af ægtefæller til depressionsramte selv ender med at blive deprimerede! Og min erfaring fra egen psykologpraksis er, at det samme gælder med partnere til stressramte.
I denne artikel vil jeg give en række gode råd til, hvordan du kan passe på dig selv, hvis du er partner til stressramt.
5 gode råd fra psykologen
- Skær ned på belastningerne i dit eget liv – for du kommer nok til at bære en del af din partners byrde i de kommende mange måneder
- Kommuniker ærligt til omgivelserne, venner og familien. Det er lettere end at skulle undskylde din partners adfærd, hvis han/hun f.eks. er irritabel, ikke har lyst til socialt samvær eller sidder med næsen i mobilen (for at trække sig fra det sociale, som kan være ret anstrengende, hvis man er stressramt)
- Sørg for at du selv har nogen at læsse af på. Det er ikke ualmindeligt, at man som partner får en række negative følelser og frustrationer i forhold til den stressramte. De fleste bryder sig ikke om at sparke til én, der ligger ned. Og det hjælper i øvrigt heller ikke den stressramte til at få det bedre. Men anerkend, at du har de følelser og at det er OK. Og find én, som du kan læsse af på og som kan rumme selv voldsomme frustrationer uden straks at begynde at presse på for at du skal gå fra din partner
- Du kan ikke være alt for din partner. Sørg for at tage dig af det, som kun du kan tage dig af. Men få hjælp til resten, og bed din partner om f.eks. at finde andre at læsse af på, så du ikke også bliver (eneste) samtalepartner for din partner. Det kan nemlig også være drænende
- Lad være med at presse din partner til at få det bedre. Mange af dem, jeg taler med, er bange for at partneren går “helt i sump”, når han/hun bare ligger på sofaen og ser tv hele dagen. Men det er ofte nødvendigt som del af at komme sig. Men insister på, at din partner får kompetent, professionel hjælp for at lette processen
Så for at opsummere:
Hvis din partner er blevet ramt af stress, er det vigtigt, at du passer på ham/hende – men LIGE SÅ vigtigt, at du passer på dig selv. For hvis du knækker, hjælper det ikke nogen. Så kan du ikke være en god støtte længere.
Hvis du vil vide mere:
Jeg vil de kommende måneder lægge flere artikler på min hjemmeside om temaet. Du er velkommen til at læse med her: