Danmark er klar til ekstravagante festartikler
Når man siger ordet festartikler, kommer man hurtigt til at tænke på kitchede plastikbestik, kedelige rød hvide flag og borddekoration med en ensfarvet serviet i koppen. Men som så meget andet, er festpynt kommet tilbage i ny variation, med pynt til de unikke fester.
Da vores forældre fejrede hinanden op gennem 80`erne og 90`erne, var det med plastik bestik og dannebrogsflag i rigelige mængder. Dagens unge, har en mere personlig indgang til festen, væk med de kulørte lamper og ind med de nye festlige rispapirlamper og pomponer i alverdens farver og mønstre samt engangsservice i smukke pastel farver. Vi er klar til at give vores gæster, en mere personlig fest og er ikke bange for at genbruge og købe vintage lysestager og gamle vaser til festbordet.
Festerne er som tøjmoden, gået hen og stritter idag, i højere grad i alle retninger. Vi er ikke bange for at skille os ud fra mængden og vise hvem vi er. Vi mikser det nye og gamle, som aldrig før, slut med de klassiske papirs flag ved fødselsdagen, nu bliver der brugt vimpler i stof i rosa farver og papirsugerør, med hjerter og striber. Det hele bliver serveret på mormors gamle stel fra 1940`erne, hvor det ikke gør noget, at det både er og ser slidt ud.
Danskerne vilde med det nye bordpynt
Som så meget andet mode, kommer denne trend fra England og USA, hvor man de seneste par år, har dyrket de personlige fester i stor stil. Det hele startede med brylluperne, der nu skulle være i de sarte pink farver og nu har trenden ramt børnefødselsdagen og barnedåben, hvor man ikke er bange for at skille sig ud fra mængden. Det er som om at den finansielle krise, har været med til at forstærke trenden. Vi sparer i hverdagen og når der så skal være fest, må der godt gøres noget ud af det.
Også landets bryllupsdesignere og festplanlæggere mærker, hvordan danskerne ønsker unikke festartikler. Der bliver shoppet gamle vaser og bestik på loppemarkedet og vi pynter bordet med blomster fra haven og pynten må så også gerne være noget vi ikke har set før. Internettet bliver søgt igennem for det unikke fest pynt, som perler i sarte pink farver og diamanter til at sætte prikken over i`et.
Så skal du til fest i det kommende år, vil du helt sikkert komme til at se masser af de nye festartikler.