Når vi nærmer os efteråret i Danmark, så ved de fleste, at de skal til at finde et varme tøj frem. Fodbolden trækker for de flestes vedkommende indenfor, så de slipper for alt det varme tøj. Dog kan spillerne selvfølgelig ikke bruge deres fodboldstøvler indenfor, så de skal finde sig et par indendørssko. I denne artikel har jeg samlet lidt tips til, hvordan du finder et sæt nye indendørssko.
Først og fremmest, så skal du gøre dig klar over, hvordan dine sko skal se ud. Du har muligvis et favoritmærke, som du bruger normalt i fodbold, hvilket jo er nærliggende. De fleste mærker producerer indendørssko, der ligner deres udendørs rigtig meget. De bliver produceret i mange forskellige modeller og farver uanset om det er Adidas indendørssko, Nike indendørssko eller Puma indendørssko. Du kan med fordel finde en farve, der passer til det tøj, du skal spille i. Det kan også være du har nogle favoritfarver, og dem har du selvfølgelig også mulighed for at vælge her.
Derudover så skal du beslutte dig for, hvor mange penge du har lyst til at bruge på dem. Du kan finde sko, der koster alt fra 200 kroner og helt op til 15-1600 kroner. Der er altså rigtig stor forskel. Er du nybegynder, så giver det god mening at købe et sæt af de billige. Er du derimod spiller på relativt højt niveau, så kan det godt være, at de kan betale sig for dig at bruge en masse penge på dem. Typisk så ligger den store forskel i vægten på skoene. Men her snakker vi om, at vægten svinger 30-40 gram. Det er ikke det helt store, men hvis det gør forskellen for dig, så er det noget, du skal tænke over.
Du skal også sikre dig, at de indendørssko, du køber, er godkendt til de danske haller. De fleste vil have en ydermål, der består af et gummimateriale i en brunlig farve. Har dine det, så er de sandsynligvis godkendt. De fleste indendørssko, der bliver solgt af de store mærker er godkendt. Dog kan du være uheldig, hvis du finder et billigt mærke, at de ikke er. Så skal du have fundet dig et par nye, hvis dette er tilfældet.
Generelt set, så er det vigtigt, at du finder dig et par sko, der passer dig. De skal sidde godt, og du skal føle dig tilpas i dem. Gør du ikke det, så vil du blive træt af dem i længden. Dine fødder har heller ikke ret godt af det. Derfor er det bedste råd, at du finder et par, hvor dine fødder har det godt.