Tips og tricks til at genfinde motivationen til triathlon træning

Alle personer mister af og til motivationen til dét de laver. Og det er selvom de i virkeligheden rent faktisk ønsker at gøre det. Langt de fleste kan derfor bruge denne lille guide til at genfinde motivationen til triathlon træning.

Denne lille guide kan nemlig overføres til alt andet. Til fodbold træning, til cykel træning eller til gymnastik. Men da triathlon er én sportsgren som består af tre sportsgrene, er triatleter oftere ramt af umotivation. Højst sandsynligt kun fordi den ene disciplin i en periode hænger dem langt ud af halsen.

Hvad er triathlon egentligt?

Triathlon består som sagt af tre forskellige sportsgrene; det er svømning, det er cykling og det er løb. Hver for sig er alle tre individuelle sportsgrene nogle af de allermest hårde og udholdenhedskrævende sportsgrene i verden. Derfor sætter det også ekstra krav til motivationen når træningen skal klares på de allerværste dage.

Og det er derfor, at vi her har samlet tre af vores bedste tips og tricks til, hvordan du finder motivationen, når du har allersværest ved at tage dig sammen til at træne.

1. Sæt dig et mål

Uden et mål holder motivationen sjældent længe. Derfor: Sæt dig et mål!

Dit mål kan være mange ting. Det kan være at du kun træner triathlon for at tabe dig. Eller for at kunne spise mere mad uden at tage på. Eller måske endda at du vil vinde det næste store triathlon stævne i nærområdet. Eller endda køre en ironman.

Uanset hvad, så har du brug for et mål som du virkeligt brænder for – og tror på. Så har du også nemmere ved at hive dig selv op på de dårlige dage.

2. Læs om triathlon

Det kan godt være at du er løbet lidt sur i træningen. Men inderst inde elsker du jo triathlon. Derfor, læs alt du kan om emnet. Find både danske og udenlandske blogs; både fra de professionelle og fra amatørerne. Og så skal du læse masser af nyheder. Gerne den slags som handler om stævner. På engelsk er der den gode gamle Slowtwitch.com, men hvis du mest er til danske nyheder, så er Pastaparty.dk mindst ligeså god med fokus på dansk triathlon. Det får med garanti vækket din motivation at læse triathlon nyheder.

3. Se videoer om de professionelle

Den største kilde til motivation – og det er derfor at vi har gemt det til sidst – er at se videoer om fra de store stævner. Youtube er en fortræffelig kilde til disse videoer! Prøv at gå ind på Youtube og søg efter eksempelvis triathlon motivation. Så får du massevis af videoer fra mange af verdens største stævner. Og de vil med et hundrede procent garanti give dig motivationen tilbage. Om du så kun skal køre sprint distance eller ironman!