At argan olien har masse gode egenskaber, det ved rigtig mange efterhånden, da antallet af personer som benytter olien dagligt stiger dag for dag. Det er især til hudpleje og hårpleje, at olien er meget populær. Men også mod skæl og mod eksem og psoriasis taler flere og flere om oliens gode effekt. Men det er kun begyndelsen, og der vil komme endnu mere opmærksomhed på Marokkos guld, som olien kaldes, i fremtiden, fordi flere og flere mærker sætter fokus på den. Derfor kommer der også flere og flere produkter med argan olie i på markedet. Stort set alle kosmetikprodukter, kan potentielt tilsættes en mindre mængde argan olie, og dermed gøre dem endnu bedre, men det er stadigvæk langt fra den rene oliens effekter, som kunderne af blandingsprodukter vil opleve.
Men da mange taler om de mere almindelige ting, som olien kan benyttes til, så prøver vi i dette indlæg at kigge på nogle andre ting, hvor olien også har gode effekter!
Argan olie mod strækmærker
Alle gravide kvinder og bodybuildere kender problemet, eller de frygter at det opstår. Nemlig strækmærker. For når først strækmærker er opstået, så er det mere eller mindre umuligt at slippe af med dem igen, med mindre du får foretaget et kosmetisk indgreb.
Argan olien er god til hudpleje, og det er i den forbindelse, at den også er god til at forebygge strækmærker eller mindske synligheden af allerede eksisterende strækmærker.
Olien gør huden mere elastisk, og dermed nedsættes risikoen for, at der opstår strækmærker. Det er derfor vigtigt, at gravide smøre maven, ryggen og lårene så tidligt i graviditeten som muligt, da huden dermed over længere tid øger elasticiteten, og huden dermed også er mere klar på den udvidelse, som der følger med at være gravid.
Har du allerede fået strækmærker, så kan olien også mindske synligheden af disse. De forsvinder ikke, men mange oplever, at strækmærkerne bliver meget mindre synlige, hvis de smøre dem jævnligt med argan olien. Det skal dog siges, at dette kun virker, så længe områderne smøres. Stopper du med at smøre i en periode, så vil strækmærkerne igen blive mere synlige, og de vil med tiden komme tilbage til samme udseende, som før behandlingen med olien startede.
Strækmærker er opstået, fordi huden kommer under voldsom belastning og strækkes hurtigere, end den kan følge med. Der sker nogle livsvarige skader i strukturen under huden, og det er derfor at strækmærker ikke kan heles, hvis de først er opstået. Ved at tilføre huden en masse essentielle fedtsyrer, og dermed fugt og pleje samt E vitamin, så gør argan olien huden sund og sørger for den er i balance, og det er derfor, at strækmærkerne bliver mindre synlige.