Hvorfor forskellige skostørrelser?

EU, UK, US eller JAPAN? Her er guiden til din skostørrelse

Der findes et væld af forskellige måleenheder til størrelsen af sko, og det er ikke altid ligetil at finde ud af, om man er en størrelse X eller Y. Men frygt ej – det kan vi heldigvis hjælpe dig med her på siden.

At købe sko online kan synes en halvbesværlig affære. En ting er at finde den helt rette model, og en anden ting er at finde den helt rette størrelse. Yderligere kompliceret bliver det, hvis du køber dine sko fra en ikke-europæisk forhandler, for i så fald vil størrelserne typisk ikke være listet i EU-størrelser, men måske i UK, US eller JAPAN.

Se side med konvertings-tabeller for Nike, adidas m.fl.

Hvorfor forskellige skostørrelser?

Det kan lyde banalt, og det er det faktisk også. Kort og godt findes der forskellige størrelsesenheder til sko, fordi skoene er produceret forskellige steder i verden, hvor traditionerne er anderledes end i Europa. Ligesom man i USA stadig bruger måleenheder som ’pounds’, ’cup’, ’block’ og ’inches’ om afstand og vægt, bruger man Japan-skostørrelser i Japan og amerikanske skostørrelser i USA.

Det kunne naturligvis være smart med ét sæt universelt gældende måleenheder til alting, men indtil den dag, hvor det sker, må vi forene os med at konvertere størrelserne til noget, vi kender.

UK, USA – eller Mondopoint?

Du har sikkert hørt om de mest almindelige størrelser; EU-størrelser er den enhed, som sko i størstedelen af Europa bliver angivet i, US er den enhed, som sko fra amerikanske forhandlere angives i, mens UK er den primære størrelsesenhed til sko i Storbritannien. Siden de fleste onlinesites, som du typisk køber sko fra, har hovedsæde eller base i hhv. USA, Europa eller Storbritannien, vil suverænt størstedelen af de sko, som bliver forhandlet herhjemme, være at finde i én af disse tre størrelsesenheder.

Men intet her i livet er sikkert – heller ikke når det kommer til noget så simpelt som dine sko. Der findes nemlig størrelsessystemer, som er globalt anerkendte, som du sandsynligvis ikke kender. Har du eksempelvis hørt om mondopoint, mexicanske størrelser og brasilianske størrelser? Og har du før forvekslet australske skostørrelser med enten US eller UK, fordi de minder om hinanden? Og vidste du, at der er forskel på en US-mandestørrelse og en US-damestørrelse?

Det er vigtigt, at du undersøger sin skostørrelse grundigt, inden du køber, så du er sikker på, at du får klikket de rette sko hjem. Det er jo let nok at sende et par adidas sneakers tilbage til Sportmaster, men det er altså ærgerligt at måtte vinke farvel til chancen for at eje de dér unikke limited edition high-end sneakers, fordi du er kommet til at putte den forkerte størrelse i kurven.

Uanset skoene og den angivne størrelsesenhed vil der typisk være en konverteringstabel på sitet, du køber fra, som du kan bruge. Her sikrer du dig allerbedst mod fejlkøb ved at have styr på din fodstørrelse i centimeter. Fordi nogle brands laver sko, der er små i størrelsen, og andre laver sko, der er store i størrelsen, kan du ikke nødvendigvis regne med at en størrelse EU 42 passer, bare fordi du altid er samme størrelse, når du køber Nike-sneakers herhjemme. Til gengæld kan du altid regne med centimetermålene, som er konsistente, uanset hvor i verden vi befinder os.

Læs flere artikler om sko på www.sizerunner.dk