Flyttecontainer eller flyttetrailer?

Hvis du skal flytte og planlægger at stå for flytningen selv er der flere muligheder for at få klaret flytningen.

Mange selvflyttere bruger en trailer, enten den lille havetrailer som de i forvejen har stående eller også lejer de en større lukket flyttetrailer som sikrer at flytningen kan klares selvom det regner.

Du kan også gå en størrelse op og leje en flyttebil, hvilket betyder færre køreture frem og tilbage end med bil og trailer. Det er specielt en fordel at leje en flyttebil frem for en trailer hvis du skal flytte langt væk.

De senere år er der kommet et alternativ til flyttetrailer og flyttebil. Du kan leje en flyttetrailer hvor du i mange tilfælde vil kunne pakke et helt hus ud i. Hvis du har et stort hus eller mange ting kan det være nødvendigt med 2 flyttecontainere.

Med en flyttecontainer kan du pakke containeren i takt med at du får pakket tingene ned inde i huset. Når alle tingene er pakket ud i flyttecontaineren kan du ringe efter lastbilen som afhenter flyttecontaineren og kører den til den nye adresse hvor du igen stille og roligt kan flytte alle tingene ind.

Prisen for leje af trailer, bil og container er der rimelig stor forskel på, men der kan også hurtigt spares en del penge på de færre kørte kilometer. Flere steder i Danmark kan du leje en flyttetrailer for kun 5 kr., mens en flyttecontainer typisk koster 5.000 kr. eller mere, afhængigt af hvor langt der er mellem den gamle og den nye bolig.

Uanset hvilken af de tre flyttemetoder du vælger er der masser af hårdt arbejde, hvilket kræver at der fyldes godt med energi på kroppen i løbet af flytningen. Når alle køkkenting mm er pakket ned er det vanskeligt at få tilberedt mad til de personer som hjælper med flytningen og derfor er det altid en god idé at have forberedt noget nemt mad som kan spises på flyttedagen.

Alle de tre ovenstående muligheder kræver at du selv skal flytte dine ting. Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan, eller ikke ønsker selv af flytte tingene er der et lidt dyrere alternativ, og det er at hyre en flyttemand til flytningen.

Med en flyttemand er flytningen ikke fysisk hård, da flyttemanden sørger for at løfte alle tingene ud af det gamle hus og ind i det nye. Du sparer dermed på kræfterne, men skal i stedet betale noget mere for selve flytningen.