Før vi kan uddybe hvad et pantebrevslån er bliver vi nødt til at forklare hvad et pantebrev går ud på.
Hvad er et pantebrev?
Et pantebrev giver långiveren sikkerhed i ejendommen, som låntager ejer. Det vil sige, hvis låntager ikke kan tilbagebetale lånet i tide kan långiver kræve boligen tvangsauktioneret for at få indfriet gælden delvist eller helt.
I pantebrevet findes der yderligere prioritetsrækken for alle långiverne, og det er denne der følges når gælden skal indfries. Det vil sige, hvis boligen bliver solgt på tvangsauktion, så får prioritet 1 først sine penge, herefter prioritet 2 og så videre.
Pantebrevslånet
I forlængelse af ovenstående bevæger vi os henimod pantebrevslånet.
I forbindelse med pantebrevslånet fastsættes der en række vilkår i selve pantebrevet, herunder opsigelsesvilkår, løbetid, afdrag og ydelse, afregningskurs, såvel som renten.
Nogle af disse vilkår omhandler, at pantebrevslånet ikke kan opsiges af långiver medmindre låntager misligholder låneaftalen, eks. ved at undlade at betale ydelserne rettidigt.
Det vil sige, at så længe du som låntager betaler dine låneydelser, så kan långiver ikke opsige lånet, selvom din bolig skulle blive mindre værd. Som tidligere nævnt, hvis du ikke kan betale lånet tilbage kan det have store konsekvenser.
Dette er en risiko man som pantebrevslån tageren typisk er klar over, derfor er der typisk en lav risiko ved at foretage et pantebrevslån.
Ejerpantebrev
Ejerpantebrevet er den type af pantebreve der oftest anvendes. Fordelen ved at bruge et ejerpantebrev er, at man kun skal betale tinglysningsafgiften en enkelt gang. Når pantebrevet skal tinglyses, så betaler man en tinglysningsafgift til staten på 1.5%.
Den udregnes på følgende måde:
For eksempel hvis ejerpantebrevet er på 100.000 kr. så svarer 1,5% af det samlede beløb til 1.500 kr. Det vil sige, at tinglysningsafgiften i dette eksempel ville være 3.160 kr. som skal betales til staten ved tinglysningen.
Denne afgift spares ved brugen af et ejerpantebrev, da det samme pantebrev skan benyttes hos flere forskellige långivere, som realkreditinstitut eller en bank.
Hvad er forskellen på et almindeligt pantebrev og ejerpantebrev?
Forskellen ved et ejerpantebrev sammenlignet med et almindeligt pantebrev er, at et almindeligt pantebrev kun kan have et lån fra én kreditor, mens ejerpantebrevet kan have flere forskellige kreditorer. Det er ikke lovpligtigt at oprette et ejerpantebrev, men som det bliver nævnt er der flere fordele ved at have et ejerpantebrev, hvis man har planer om at foretage et lån hos en eller flere kreditorer.