Normalt er jeg ikke den der keder mig når jeg sidder foran en computer, men jeg må erkende at det hænder, og på det sidste er det sket flere gange end hvad godt er. Jeg har derfor leget rundt på internettet så at sige. Nu er det sådan at jeg godt kan lide at læse, diskutere, læse sjove ting og spille spil, og her har jeg faktisk de sidste ugers tid fundet nogle rigtig gode ting at lave online.
Debatforums!
Den første ting, er faktisk ret oplagt, da jeg elsker at debattere, diskutere, se andres synspunkter, og aspekter i forhold til mine egne, indsnævrede synspunkter og holdninger til forskellige ting og emner. Et emne jeg ofte interessere mig for er iværksætteri – jeg har altid drømt om at turde iværksætte noget, så den oplagte mulighed i det her tilfælde måtte være, at finde et debatforum hvor jeg kunne læse, og debattere om det at iværksætte. Jeg fandt en portal der hedder Amino, som jeg er blevet flittig bruger af. Faktisk er det nu den hjemmeside jeg bruger det meste af min tid på, og det siger jo ikke så lidt.
Nyheder
Jeg har aldrig været den der har fulgt specielt meget med i nyhederne, og grunden har været simpel. Jeg er lidt egocentreret og derfor sætter jeg mig selv i midten, og derefter skal alle føje mig, og jeg tænker kun på mig selv. Efter at have kedet mig en del, begyndte jeg for sjov at søge på nyheder, efter at have set en terroraktion i Pakistan. Jeg stødte blandt andet på Ekstrabladet og BT, som begge er glimrende nyhedssider, som er først med mange nyheder i Danmark.
Noget som slog mig, og noget jeg lagde mærke til var, at min holdning til verdenen faktisk har ændret sig, efter at jeg er begyndt at læse nyheder. Jeg har på en eller anden måde fået mere medfølelse med lande der ikke har det så godt som os, og for at det ikke skal være løgn så har jeg endvidere tilmeldt mig at passe et donorbarn, i form af en månedlig donation til Røde Kors – hvilket må siges at være en radikal ændring af min tilgang til livet, og verdenen.
Spil på nettet
Som jeg skrev tidligere, så kan jeg altså godt lide at spille spil – ikke kun fordi at jeg mangler sjov og ballade, men fordi mange spil kræver at man bruger sin hjerne. Jeg kan blandt andet godt lide tænkespil som skak. Skak er et særdeles godt spil, når det kommer til at træne sine hjerneceller. Nu kan jeg bedst lide at spillet skak overfor en reel person, med et skakbræt, men med det sagt, så har jeg intet imod at spille mod en computer, da det går hurtigt, og det kun er mig der skal tænke længe over tingene. Når jeg slå en computer i skak, føler jeg mig endvidere overlegen, da vi alle ved at computere tænker 1 million gange hurtigere og mere logisk end os som mennesker. Dog falder jeg til jorden igen, når jeg ser at sværhedsgraden er “Under middel”.
Et andet spil er 7 kabale. 7 kabale er et særdeles godt spil, og selvom det måske ikke kræver så meget hjerne at spille det, da det mest er held om man får de bestemte kort eller ej, så er det et glimrende spil hvis man føler trang til at koble af. I øvrigt er det også sjovt at se hvor hurtig man kan klare sin kabale, i forhold til før.
Jeg vil i hvert falde forsøge at udnytte internettets muligheder noget mere end jeg har gjort hidtil.