Fordele ved VPN

Ved at bruge en VPN kan der opnås forskellige fordele. Dette skyldes, at en VPN kan flere ting. Den kan blandt andet ændre din lokalitet, fordi du forbinder internettet gennem en ekstern server. Derudover kan den også bruges til at øge sikkerheden, da alt trafik gennem denne eksterne server er krypteret, endda oftest på et meget højt krypteringsniveau.

Se udenlandsk Netflix

Med en VPN kan du ‘snyde’ Netflix, ved at tilslutte dig en server i et andet land med din VPN-klient. Fordelen ved udenlandske Netflix versioner er, at de oftest er billigere og/eller har meget mere indhold end den danske. Dette virker selvfølgelig også ved mange andre tjenester. VPN er oftest også brugt til at tilgå amerikanske streaming-tjenester som f.eks. Hulu som normalvis er forbeholdt amerikanere. F.eks. der en Amerikanske Netflix populær, pga. indholdsmængden.

Mere online sikkerhed på farten

Når man er på farten, benyttes der oftest offentlig wi-fi, hvor det er nemt for en hacker at få adgang til din computer der sidder på samme netværk. Med en VPN kan dine data krypteres, og de fleste VPN udbydere gør det endda muligt helt at skjule din enhed på netværket.

Mere digital anonymitet

Når man bruger en VPN klient opnår man også højere grad af anonymitet, hvilket for nogle person kan betyde alverden og for andre intet. Hvis du går op i dit privatliv på internettet, såvel som i den virkelige verden, bør du helt klart anskaffe dig en VPN.

En VPN gør dig anonym i den forstand, at du forbinder dig internettet gennem en ekstern server der ovenikøbet krypterer din grafik. Derfor kan din identitet eller internetaktivitet ikke spores tilbage på dig. Forestil dig, at alle dine data omkring søgehistorik bliver lækket, så vil fremmede kunne se, hvilken type medicin du bruger, hvilken slags hjemmesider du besøger og andre følsomme oplysninger.

Mange journalister i censurerede stater bruger også VPN, for ikke at blive opdaget i at lede efter informationer, som de ikke må.

Er VPN ikke kun for kriminelle?

VPN er kun brugt af kriminelle – Dette er en typisk myte man hører angående VPN, og kriminelle bruger helt sikkert også VPN eller noget lignende til at skjule sin identitet. Men VPN er blevet populære hos almindelige borgere, der ikke kan lide at føle sig overvåget, og langt størstedelen af VPN brugere er almindelige mennesker uden kriminelle hensigter.

Konklusion

Fordelene ved VPN er mange, og årsagen til folk bruger VPN kan ligeledes være meget forskellige. Man bør selv vurdere om, det er noget man føler der er værd at bruge penge på, og hvor højt man vægter sit privatliv og sine data.