Mobiltelefoner er ikke længere kun det stykke legetøj, som man betegnede det som i tidernes morgen, da de første mobiltelefoner kom på markedet. I dag er det nemlig et verdensomspændende kommunikationsværktøj, som vi ikke kan forestille os at være foruden.
Da mobiltelefonerne først kom på markedet for efterhånden mange år siden, var der ikke vildt høje tanker om dette teknologiske vidunder, som vi alle elsker og holder af den dag i dag. Dengang mente mange, at det bare var et stykke legetøj, som man hurtigt blev træt af, og mobiltelefonerne ville dermed hurtigt være historie.
Historie kan man i høj grad sige, at mobiltelefonerne har skrevet, men ikke i den forbindelse man umiddelbart regnede med for mange år siden. Mobiltelefoner er nemlig blevet en integreret del af vores hverdag, og skulle det forfærdelige ske, at vi glemmer vores mobiltelefon derhjemme, ser vi os nødsaget til at tage hjem igen og hente den.
Hvorfor blev mobiltelefoner i sin tid betragtet som et stykke legetøj?
Grunden til at mobiltelefoner i sin tid blev betragtet som et stykke legetøj er, at man gik ud fra, at de ikke havde den store effekt, og efter nogle få uger ville de integrerede spil blive trætte, og man ville ikke længere have en grund til at bruge dem.
Hvad mange ikke havde regnet med var, at denne tanke langt fra ville holde stik. Jo længere tid der gik, og jo flere der fik råd til at købe mobiltelefoner, desto mere blev man afhængig af sin mobiltelefon. Man blev afhængighed af den tryghed, mobiltelefonerne gav, i og med at man kunne få fat på hinanden, som det passede.
I dag kan mobiltelefoner dog stadig betragtes som et stykke legetøj, men langt fra på samme måde som tidligere. Nutidens mobiltelefoner kan ALT, og det de ikke kan, kan man downloade, således at de kan det.
Hvad bruger vi mobiltelefonerne til den dag i dag?
I og med at mobiltelefoner i dag stort set kan alt, så bruger vi dem også til alt. Vi bruger dem til at gå på nettet for at lave research, vi bruger dem til at finde ud af, hvilken vej vi skal køre, når vi skal hen til en bestemt adresse, vi bruger dem til underholdning i form af spil, til at gå på vores sociale profiler på nettet, og sidst men ikke mindst formidler de kontakten mellem os selv og vores nærmeste.