Hvordan kan man selv gå i gang med at lave en hjemmeside, og kræver det stor viden om opsætning af hjemmesider at gå i gang med at lave en hjemmeside?
Man kan sagtens selv gå i gang med at lave en hjemmeside. Det er ikke længere svært at lave en hjemmeside, ligesom det måske har været førhen. I dag findes der nemlig et hav af forskellige systemer, som gør det muligt for alle mennesker at oprette en hjemmeside, som ser pæn og præsentabel ud.
Dette kan alle gøre, hvis de opsætter hjemmesiden i et CMS-system. Et CMS-system er et ”content management system”, og det betyder i bund og grund, og man som indehaver af en hjemmeside selv meget let og hurtigt kan gå ind og ændre på de ting, som man ønsker at få ændret på sin side.
Det kan være alt lige fra hjemmesidens tekstindhold til indsættelse og fjernelse af diverse billeder og eventuelle videoer på hjemmesiden. CMS gør det generelt set utroligt let for hjemmeside-ejeren selv at gå ind og redigere tekstindhold og billeder på hjemmesiden.
Der findes flere forskellige CMS-systemer, som man kan bruge til at lave sin hjemmeside i . Et af de mest brugte CMS-systemer er WordPress. Dog er der også andre CMS-systemer, som bliver brugt flittigt til opsætning af hjemmesider verden over. Her kan blandt andet nævnes Joomla og Drupal, som også er to meget populære og udbredte CMS-systemer.
WordPress kan bruges til alt lige fra webshops til blogs og som firmaprofiler.
Valg af domænenavn når du skal lave en hjemmeside
Når du har fundet det rette CMS-system at opsætte din hjemmeside i, så skal du efterfølgende vælge et domænenavn til din hjemmeside. Et domæne er navnet på din hjemmeside. Dit domæne kan have flere forskellige endelser som eksempelvis ”.com” eller ”.dk”. Endelsen på dit domæne kaldes for et ”top level domæne”. Du kan vælge imellem rigtig mange forskellige top level domæner til din hjemmeside.
Prismæssigt vil et DK-domæne typisk være den billigste løsning. Et DK-domæne koster sædvanligvis 45 kroner om året. Ønsker man i stedet for at få et internationalt domænenavn med et internationalt top level domæne, så vil man altid skulle betale en højere pris for domænet.
Valg af webhotel til din hjemmeside
Når du skal lave en hjemmeside, så skal du udover et domænenavn og et CMS-system også have et webhotel. Dette skyldes, at din hjemmeside er nødsaget til at ligge på en server. Hvis ikke din hjemmeside har plads på en server, så kan den ikke findes på internettet. Derfor skal du købe et webhotel med en passende mængde plads. Jo mere serverplads du vælger at købe til din hjemmeside, jo mere indhold har du mulighed for at lægge ud på din hjemmeside. Sørg derfor at købe en passende mængde plads.
Du kan godt have flere domæner til at ligge på det samme webhotel.
Hvor har jeg mulighed for at købe et domænenavn?
Du har mulighed for at købe et domænenavn flere forskellige steder. I Danmark findes der rigtig mange udbydere af domænenavne af forskellig art, og der er nok at vælge imellem.
Hvilket domænenavn skal jeg købe til min hjemmeside?
Det kan være svært at finde det helt rigtige navn til ens hjemmeside. Der findes generelt set rigtig mange forskellige domæner, som man kan vælge imellem. Et godt råd er, at man skal kalde sin hjemmeside noget, som er relevant for netop det, som ens hjemmeside omhandler. Hvis du eksempelvis gerne vil lave en hjemmeside, som skal handle om cykler, så vil det være oplagt, at hjemmesiden hedder noget med cykler.
Derudover skal du samtidig også sørge for at finde ud af hvilken top level domæne, som din hjemmeside skal have. Et top level domæne er den endelse, der er i et domænenavn. ”.com” er eksempelvis et top level domæne ligesåvel som ”.dk”. I Danmark bruges der normalvis altid DK-domæner, men man kan også sagtens gøre brug af et internationalt domæne.
Det kan være klogt at tænke sig godt om, inden man vælger, hvad ens domæne præcis skal være. Man skal grundigt overveje, hvem man ønsker at have som målgruppe for sin side. Ønsker man udelukkende besøgende til ens hjemmeside, som kommer fra Danmark, så bør man naturligvis vælge et DK-domæne. Det er det absolut mest oplagte, og det er desuden også det billigste.
Er der prisforskel på forskellige domæner?
Ja, der vil være en prisforskel alt efter hvilken top level domæne, du vælger til din hjemmeside. Der kan vælges alt lige fra ”.se” til ”.info” og ”.net”. Mulighederne er mange og prisniveauet er desuden varierende. Et DK-domæne vil næsten altid være den absolut billigste løsning.
For et DK-domæne vil man meget ofte betale et beløb, som ligger på 45 kroner om året, så der er tale om en forholdsvis lav udgift til det at starte sin egen hjemmeside. Vælger man at købe et internationalt domæne med en anden endelse, så vil man komme af med et højere beløb. Typisk ca. Det 3-dobbelte på årsbasis.