Det lyder måske som noget fra en science fiction film, men det er langt fra tilfældet. I stedet er der tale om en ny form for traume terapi, der kan hjælpe med at ændre dit liv i en mere positiv retning.
Vi ved alle at der kun findes ét tidspunkt – og det er lige nu og her.
Men sådan hænger det ikke helt sammen, når det kommer til Quantum Tidsrejse Traume Terapi – der har man en lidt anden opfattelse og indstilling til begrebet tid.
Prøv at forestille dig at du kunne tage på en indre rejse til de tidspunker i dit liv, hvor du har oplevet den ene eller anden form for traume, og at denne indre rejse efterfølgende ville kunne hjælpe dit nuværende jeg på nuværende tidspunkt med at blive et mere helt menneske, og få dig til at føle dig lettere om hjertet og som en mere fri person.
-Ville det ikke være fantastisk?
Med Quantum Tidsrejse Traume Terapi (forkortet QTTT), er dette faktisk muligt, og ikke ren fiktion.
Første Quantum Tidsrejse Traume Terapi behandler i Danmark
Esther Økær kan som den første i Danmark tilbyde QTTT traumeterapi – teknikken er udviklet af den spirituelle lærer og traumeterapeut Jen McCarty fra Storbritannien, som Esther Økær er blevet personligt certificeret til QTTT Practitioner af.
QTTT traumeterapi teknikken har vist sit værd ved at være anvendt på mere end 1000 klienter med overbevisende resultater, hvor mange har oplevet stor forløsning og bedring, og efterfølgende har beskrevet traumeterapien som en form for mirakel.
Sådan foregår en QTTT traumeterapi session
En typisk traumeterapi session foregår på den måde at man til at begynde med sammen med terapeuten får fundet frem til et underliggende traume.
Derpå bliver klienten guidet på en indre rejse tilbage i tiden til det tidspunkt, hvor klienten lige har oplevet det traume, der skal bearbejdes.
Her møder klienten sit traumatiserede tidligere jeg. Og det er ved dette møde at forløsningen og healingen tager sine første skridt. Det er en form for meditativ indre rejse, hvor klienten kommer dybt ned i sit eget sind og guides igennem en bearbejdelse af det traume, som det tidligere jeg, har gået med i så lang tid, og som så via denne metode vil opnå en forløsning af, således at det ikke længere har magt over klientens liv og hverdag.
Hvordan har man det efter en traumeterapi session?
Efter en traumeterapi session føler klienten sig som regel forløst, mere fri som menneske, samt klar til at fortsætte livet med et mere positivt syn på tilværelsen. Størstedelen af klienter, der har undergået et traumeterapi forløb, vil i tiden umiddelbart efter, opleve at de integrerer forløbets indvirkning, og føler at den byrde på deres skuldre, som traumet har været, er væk.
For nogle kræver det kun én session, og for andre skal der flere til – det afhænger af den enkelte person og graden af traumets alvorlighed, samt hvor åben den enkelte person er for den metode, som traumeterapi gør brug af.