FORTIDENS LÆREMESTRE
Igennem historien lærer vi, at det altid er manden, der har forsørget familien. Det er manden, der drog i krig for at beskytte sit land. Det er manden, der drog ud på jagt for at finde føde til sin familie. Alt i mens kvinden tog sig af børnene, og andre praktiske ”hjemme” ting.
Kvindens ultimative opgave var – groft sagt – at være rugemaskine, for at sikre formeringen. Der kan hermed drages paralleller til dyrverdenen. Her er hannen også familiens beskytter, mens hunnen sørger for børnene.
Men lad os blandt andet lige huske at hylde løverne! Her er det faktisk sådan, at når hannen har været på hunnen, skal han skyndes sig væk, ellers angriber hun. Hvilken kvinde! Et fantastisk tegn på at underdanighed ikke hører hjemme, og at hunnen også er magtfuld.
TILBAGE TIL NUTIDEN
Vi lever i dag i et samfund, der har været – og stadig er – under kolossal forandring. I det senmoderne samfund er kvinder blandt andet også fantastiske ledere, og ikke kun husholderske. Og mænd kan faktisk være intet mindre end eksemplariske i et køkken!
Men det er ikke kun rollerne, der har været under revurdering og forandring. Det er også det individuelle individ. Faktisk er vi i dag i et samfund, hvor alt er okay! Men desværre oplever mange stadig, at alt ikke er socialt acceptabelt – but we are working on it.
I henhold til det enkelte individs selv, finder mange i højere grad ud af, hvad de seksuelt er tiltrukket af. Mange er tiltrukket af det samme køn, som dem selv, og mange føler sig født i en krop, der føles forkert. Dette vil vi kun opleve mere af. Og lad os lige hylde alle dem, der tør hvile i, hvem de er, og stå ved det!
Det er nemlig ikke nemt at blive mødt af fordomme. Flere hænger sig stadig i fortidens normer om, at to forskellige køn sammen er det eneste rigtige. Men hvad er ”det rigtige” i virkeligheden? Skal vi ikke have lov til at udforske vores seksualitet, og finde os selv, velvidende at det er helt okay? Heldigvis sætter videnskaben jo ingen grænser, og vi kan stadig blive forældre under alle omstændigheder.
Vi må lære det vigtige i dette forhastet samfund: Stop op, find dig selv og nyd dit liv! Andres meninger og holdninger skal ikke afgrænse noget individ, for det er der ingen, der bliver lykkelige af. Vi skal hylde dem, der tør være dem selv. Vi skal huske, at intet er rigtigt eller forkert. Vi skal huske, at selvom noget var på én måde engang, så er det på ingen måde sådan længere. Og vi skal huske, at selvom noget ligger dybt i os, fra naturens side af, så er der altid afvigelser – ligesom løverne.