Kvalitet, læder og eksklusivitet er nogle af de nøgleord, der kendetegner italienske sko. Italien har en stolt tradition inden for brugen af læder og det italienske håndværk har ry for at være det bedste i verden. Af den grund er italiensk skodesign kendetegnet som meget eksklusivt.
Derfor må du ikke snyde dig selv for sko i disse mærker, hvis du har en passion for sko i høj kvalitet:
Bubetti
Sko fra det italienske mærke Bubetti produceres på en lille fabrik nær Firenze i Toscana – derfor går de også sommetider under navnet Bubetti Firenze. Her er alle skoene håndlavede, hvilket sikrer, at enhver detalje ses igennem. Intet er overladt til tilfældighederne, og under designprocessen, der foregår i Danmark, overvejes alle aspekter nøje.
Alle Bubettis sko og støvler fremstilles af vegetabilsk garvede kalve- og bøffelskind. Hvert fodtøj er designet i ét stykke læder. Dette valg er taget på grund af både æstetik og komfort, da det er med til at opretholde et meget højt komfortniveau. Fordi der bruges naturprodukter, kan alle skoene variere i struktur og farve, og på den måde har de alle deres eget individuelle præg.
Moma
I 1975 grundlagde brødrene Gironacci virksomheden Moma Company. Moma er et 100% ”Made In Italy”-brand, hvor hele produktion foregår i Italien. Alle deres produkter produceres på samme fabrik, hvor de gennemgår kvalitetstjek for at sikre, at hver en sko lever op til Momas høje standarder.
Moma har på fornemmeste vis formået at kombinere den italienske skomagertradition med moderne design. De laver både sko til kvinder og herrer, og de kendetegnes ved at have et unik og klassisk look på én og samme tid.
Fauzian Jeunesse
Fauzian Jeunesse kan ikke undlades, når man taler om italienske sko i høj kvalitet. Støvlerne er designet med udgangspunkt i Europas allerbedste materialer, så der er ikke sparet på noget.
Fabrio Madolesei står bag brandet, Fauzian Jeunesse. Hans store kendskab til kvalitet og pasform kommer fra hans far, en dygtig skomager, der har oplært ham på bedste vis. Fauzian Jeunesse går ikke på kompromis, når det kommer til materialerne i hans produktion, og det mærker du så snart, du lader fødderne glide ned i et par af hans støvler.
De skæve detaljer og karakteristiske støvler er et kunstværk i sig selv, der til enhver tid vil komplimentere dit outfit. Selvom støvlerne som udgangspunkt er rå, så har de også en feminin side, der gør dem perfekte til ethvert outfit –kjole som jeans.