Brudesmykker, tiaraer og headpieces er prikken over I’et til at fuldende dit brudelook

Det er vigtigt at overveje at smykker og accessories ikke bare skal passe til brudekjolens udtryk, men også til brudens ønsker og personlighed. Hvadenten smykkerne er bijouteri eller dyre diamanter – hvis de får bruden til at føle sig som en prinsesse er det de perfekte smykker. Mange brude finder allerede deres perfekte smykker eller accessories før de finder den perfekte kjole, hvilket giver mulighed for at finde ”det perfekte par” med det samme. Bryllupssmykker findes både med blå eller klare krystaller, og for de fleste brude er det at gå på jagt efter det perfekte smykke eller accessories en spændende oplevelse – særligt hvis bruden på forhånd har gjort sig nogle tanker om hvilken stil, farve eller materialer hun søger.

Mange brudekjolebutikker, webshops og smykkeforretninger har et stort udvalg af brudesmykker og accessories, så for at finde ikke bare det perfekte smykker, den perfekte tiara eller det helt rigtige headpiece, kan det helt klart betale sig at undersøge både udvalg og pris før du beslutter dig for at købe. De fleste forhandlere giver dig også mulighed for at bytte smykker du har købt, så det kan for eksempel være en god idé at have forskellige favoritter med når du skal prøve brudekjoler, så du er sikker på at få et perfekt match.

Et godt sted at få inspiration er bryllupsmagasiner eller smykkekataloger, så man kan få en idé om tendenser og muligheder for bryllupssmykker før man begiver sig ud på jagt – og da langt de fleste brude ikke har budget til dyre smykker af ægte diamanter, findes der heldigigvis masser af prisbillige og lige så smukke alternativer. Swarovski-krystaller eller similisten monteret I sølv- eller guldbelagte smykker er mindst lige så smukke som den ægte vare, og bidrager til at fuldende dit look på smukkeste vis.

Mange brude vælger desuden perler – enten helt hvide eller creme hvide naturperler – da perler har et meget enkelt og romantisk udtryk som komplementerer en brudekjole perfekt. Desuden ønsker mange brude et smykke eller et headpiece som har den obligatoriske ”something blue” blå farve. Her kan alle nuancer blå bruges – lige fra sart lyseblå, til kraftig royalblå eller endda aquablå.

Og glem ikke brudepigerne på din store dag. Dine bedste veninder som sikkert har holdt en fantastisk polterabend for dig, har hjulpet dig med bryllupsforberedelser, og været ved din side på din bryllupsdag, fortjener også et smukt smykke og et minde om dagen. Mange brude vælger derfor f.eks at forære deres brudepiger et smukt par øreringe, et vedhæng eller et armbånd i som passer i stilen til brudens smykker. Det er ikke kun til glæde for dine brudepiger, men er et lille touch som gør bryllupsbillederne endnu smukkere.

Mulighederne er uendelige, og det kan måske synes uoverskueligt at finde de rigtige bryllupssmykker og tilbehør, men det vigtigste er at finde et smykke som du synes er smukt og passer til dig. For det er værd at huske på, at hvor de fleste brude pakker kjolen væk efter brylluppet, kan du stadig bruge smykkerne fra jeres bryllupsdag selv længe efter jeres store dag.

Så selvom du har drømt om et overdådigt bryllup med guld og diamanter siden du var en lille pige, er der absolut ingen grund til at give afkald på de funklende smykker selvom bryllupsbudgettet ikke følger din barndomsdrøm.