Indpakning som i butikkerne

Kender I det der med, at man gerne vil gøre sig umage ved at pakke fødselsdags- eller julegaver flot ind? Men at indpakningen så viser sig at være en smule udfordrende, hvis man ikke lige har det rette materiale, som må kunne have ønsket sig? Sådan har jeg det i hvert fald. Jeg synes aldrig helt, at det bliver så pænt som i butikkerne. Derfor vil jeg give lidt idéer videre til jer derude, som måske også kæmper med indpakning engang imellem. I isenkram-butikkerne har det trods alt den fordel, at de fleste varer er beskyttet af en form for emballage, som gør, at gaven som regel er firkantet eller rektangulær, og så er det altså en del lettere at lave en flot pakke. Jeg har dog også set ekspedienter bruge bølgepap til at vikle omkring glas eller dåser. På den måde skaber de selv en form for emballage, hvilket gør det lettere at få et flot udtryk. Jeg har imidlertid været på udkig efter denne form for emballage – bølgepap, små kasser eller lignende – og har på den måde formået at skabe mig et lille lager i kælderen, som jeg bruger til diverse gaver og værtindegaver. Jeg synes, det er fedt at kunne sige, at man selv har lagt tid i at udforme en personlig gave, men samtidig må det godt se lidt lækkert ud. Jeg har for eksempel fundet nogle små kasser i min lokale brugsforening, hvor der er tryk forskellige varemærker på kassens emballage. Det synes jeg faktisk ikke gør noget – så er der jo bare lidt historie eller et godt grin bag. Bølgepap er også let at samle et lille lager af Til din egen fødselsdag eller ved juletid kan du jo være heldig selv at få en gave, som er pakket ind i bølgepap, som du jo bare kan genbruge ved en anden lejlighed. Ikke bare ser det godt ud, når en gave ikke er ottekantet og klistret til med diverse stykker tape, men det er også ret praktisk, at en gave af for eksempel porcelæn er pakket ind i praktisk emballage. Så undgår du, at din gave går i stykker på vej til fødselsdagen. Og hvis du for eksempel pakker en CD eller en DVD film ind i bølgepap, så er det heller ikke sikkert, at modtageren af gaven gætter indholdet lige med det samme. Det var lige et par gode råd, som jeg ville give videre her på en kølig februardag. Se flere eksempler på emballage.