Bog- og nu også filmserien Fifty Shades of Grey for meget anerkendelse for at have sat gang i dobbeltsengene i danske såvel som andre vestlige landes soveværelser. Det er bestemt ikke uberettiget, for med bøgerne og filmene er sexlegetøj blevet væsentligt mere mainstream – det er blevet en del af populærkulturen og er gået fra at være noget små-vulgært og perverst, til at være noget man efterhånden kan forvente at finde i skuffen på det lille natbord.
Men jeg tror ikke, at E.L. James kan løbe med al hæderen, og hele fortjenesten – for jeg tror at en anden faktor er mindst ligeså vigtig for den øgede interesse og det højnede salg af voksenlegetøj: Tilgængelighed.
Med tilgængelighed mener jeg ikke, at det er let at kaste en dildo i indkøbskurven når man handler ind, fordi de står stablet ved siden af mælken – jeg mener, at det er lettere tilgængeligt takket være internettet.
Inden internettet gjorde sit indtog måtte du selv ned og stå i snusket pornobutik og købe sexlegetøj. Noget som de færreste formentlig har haft særligt meget lyst til. For tænk dig hvad folk ville tænke, hvis de så dig gå ind i butikken med de tre store X’er ruden ud til gaden. Ruder som i øvrigt er kraftigt slørede for at skjule hvad der egentlig foregår indenfor. Og tænk hvem du kunne risikere at møde derinde. Din gamle klasselærer, din mekaniker eller måske din tandlæge. Hvad siger man så, næste gang du ligger i tandlægestolen til en rodbehandling?
Men takket være internettet er det ikke længere en bekymring, for nu kan vi sidde derhjemme, og bestille løs bag nedrullede gardiner. Der er ingen chance for at blive opdaget med fingrene i kagedåsen, eller i det her tilfælde, med fingrerene i en plastik vagina.
Forhandlerne af sexlegetøj har også haft fingeren på pulsen, lyttet til vandrørene, og sørget for at imødekomme forbrugernes behov for diskretion. Det har de blandt andet gjort ved, at pakkerne man modtager med posten, ikke skriger om indholdet til omverdenen. Man behøver altså ikke frygte et lummert blik fra postbuddet, når han ringer på døren for at levere din pakke – han aner ikke, at indholdet er af fræk karakter.
Det er alt sammen fremragende for de virksomheder som sælger sexlegetøj. Men jeg tror faktisk også, at det er ganske godt for de danske parforhold. Sex er en af grundstenen i et velfungerende parforhold mener mange, og mon ikke lidt krydderi i form af noget frækt legetøj kan gøre det hele lidt sjovere.