Pas på når du køber varer online

Handlen på nettet har kun haft en retning de seneste mange år, og det er op op op og atter op. Hvert år stiger nethandlen med to cifrede vækstrater, og et marked med sådan en vækst tiltrækker også de forkerte typer.

I denne artiklen vil vi berøre problemerne med webshops, som sælger falske varer. For de er eksploderet de seneste 1-2 år. Finanskrisen og den pressede privatøkonomi spiller helt sikkert en rolle, men det voldsomme udbud af webshops fra Asien, som sælger kopivarer, det er direkte skræmmende.

Hver gang et mærke, som f.eks Canada Goose, får lukket en fake webshop, så skyder der to nye op. Dvs antallet vokser og vokser selvom mærkerne tager problemet meget alvorligt. Og med den voldsomme vækst, så er det svært at se, hvordan mærkerne skal holde dem nede.

Går du ind på Google og søger efter en Canada Goose jakke, så vil du opleve, at de fleste webshops på side 1 + 2 + 3 sælger kopier. Det er altså kinesiske forretningsmænd, som sælger kopi jakker til mega overpris. Godt nok spare forbrugeren 30-80%, men jakkerne er ikke meget mere end 3-500 kr værd, og de har kvalitetsmæssigt intet med Canada Goose at gøre. Det er altså elendige kopier, som kunderne modtager.

Nogle webshops er på engelsk, mens andre er oversat til dansk. Desuden er de begyndt at benytte ord som OFFICIEL eller AUTORISERET FORHANDLER, da det åbenbart giver en hvis tillid. Og det er skræmmende!

Ser man f.eks på antallet af webshops, som sælger falske Goose jakker, så er der altså tale om en virkelig god forretning. For der er ved at være sindsyg mange efterhånden!