Sansemarketing – hvordan brands skaber kundeoplevelser: Om belysning, duft og musik

Store brands investerer milliarder af kroner i deres marketing. Sociale Medier, TV, Radio og Printmedier er nogle af de mest populære marketingkanaler. I dag snakker eksperterne meget om kundeoplevelser med fokus på emotioner og unikke oplevelser. At skabe en emotionel forbindelse mellem sine kunder og sit brand kalder man i fagsproget ”Sansemarketing”.

Ved sansemarketing bruges vores fem sanser til markedsføring: Smagssansen, Synssansen, Lugtesansen, Følesansen og Høresansen. Formålet er af udløse bestemte emotioner, følelser, impulser eller fantasier, der fører til en købshandling. På den måde prøver mange af de store, internationale brands at fastholde eller lokke kunder ind i deres butikker. Sanselige indtryk bruges især i detailbranchen, hvor fysiske butikker udgør den største omsætningskanal. Branchen har forstået at øge deres salg via sansepåvirkning. Som følge heraf arbejder flere og flere butikker med indretningselementer såsom butiksbelysning, digital skiltning, baggrundsmusik eller duftmarketing.

Hvordan kommunikerer moderne butikker?

Men hvad er konkrete eksempler på kommunikation med sansemarketing? Hvordan aktiverer store brands vores sanser med lys, musik eller duft? Hvor oplever vi en dyb emotionel forbindelse? Nedenunder kan du læse om Abercrombie & Fitch og deres sansemarketing strategier. Abercrombie & Fitch (A&F) er en tøjproducent fra Amerika med mere end 1.000 butikker i hele verden. Det amerikanske mærke bruger nogle af de mest vigtigste virkemidler til at iscenesætte deres butikker. Samtidig fokuserer A&F på en unik forbindelse mellem butiksindretning, emotioner og kundeoplevelse.

Duftmarketing: Forestil dig du går en tur i Los Angeles, San Francisco eller København. Du befinder dig i gågaden og fornemmer en markant duft du kender. Hvad er det? Du følger duften og finder kilden. Aha! Deres egen duft ”Fierce No. 8” der er spredt ud i hele butikken, på tøjet og ude foran hoveddørene.

Synsmarketing: Du står foran butikken og ser en flot indretning. Abercrombie & Fitch benytter sig af moderne butiksbelysning der tiltrækker kunder, og har en stor effekt på salget. Deres farverige tøj er iscenesat med lys, mens resten af butikken er mørklagt. Derudover indbefatter Abercrombies branding, at medarbejderne blandt andet valgt med hensyn til deres ”gode udseende”. Indtil år 2015 var deres topløse mandlige modeller en vigtig del af A&Fs synsmarkedsføring, ud over belysningen.

Følemarketing: Du beslutter dig for at gå ind i butikken. Du går rundt og rører tekstilerne, der føles bløde og behagelige.

Lydmarketing: Mens du går rundt, spilles der høj musik i butiksradioen. Tit og ofte spiller A&F elektronisk musik, for at give kunderne fornemmelsen af at være i en natklub.

Casen viser, at fysiske butikker prøver at sælge produkter igennem sanselige indtryk. Emotioner er ifølge marketingeksperter en større overbevisningsfaktor end traditionelle markedsføringsværktøjer, da lys, lyd og berøring skaber et dybere emotionelt forhold.

3 Sanseløsninger i moderne butikker

Digital Skiltning

Et populært element af fysiske butikker er digitale skilte eller ”digital signage”. Med et farverigt visuelt udtryk og levende elementer, skaber butikker opmærksomhed og udløser nysgerrighed. En god stemning, velplacerede skærme eller moderne SMD pyloner kan påvirke købsbeslutninger underbevidst. Digital skiltning er en effektiv udendørs kommunikationskanal. På den anden side er In store TV løsninger med et stærkt indendørs blikfang, der giver kunden den information, som han eller hun mangler for at træffe sin købsbeslutning.

Duftmarketing

Det her kender vi alle sammen: Den gode duft af en ny bil. I virkeligheden er denne tilfredsstillende ”ny bil duft” en fremstillet aroma. Dette er et godt eksempel på, hvordan duftmarkedsføring påvirker vores købsopfattelse.

Lyden

Butiksradio eller in store-radio er en effektiv måde at stimulere sit publikum på i butikkerne. Men detailhandlen er ikke den eneste branche der benytter sig af lyden. Har du nogensinde været opmærksom på, hvordan din Coca Cola dåse åbnes? Nej? Coca Cola har faktisk studeret mekanikken i åbning af deres dåser, så lyden er så forfriskende som mulig. Den skal gøre dig tørstig.

Det er derfor at digital skiltning, duftmarkedsføring og butiksradio er blevet så populært hos de store og internationale brands. Sanserne kan og skal vække erindringer og fantasier, hvilket er særligt følsomt for slutforbrugerne.