Handler vægttab udelukkende om kost og motion?

Ingen tvivl om at kost og motion er de vigtigste ingredienser i forhold til vægttab. Men det er også vigtigt at have fokus på at bryde vaner.

De fleste mennesker kan lægge sukker på hylden og træne flere gange om ugen i en periode, men de færreste kan holde det på længere sigt.

Vægttab handler i høj grad om at bryde vaner, for det er ved at bryde dårlige vaner, at man kan opnå vedvarende ændringer.

Hvis man i mange år, eller i det meste af sit liv, har været vant til at spise kage og slik hver eneste dag – kræver det en enorm indsats for at få det vendt. Og det er her vanebrydning er så vigtig. For det handler om livsstilsændring. Det handler om først og fremmest at sukkerafvænne før man kan leve uden den der voldsomme trang til søde sager.

Opbyg gode rutiner

Når de dårlige vaner er aflært, gælder det om at etablere nogle gode kost- og træningsrutiner. Begge emner er der delte meninger om, og det kan nemt blive for kompliceret.

Som med det meste andet i livet, handler kost og motion om en sund balance. Men der er selvfølgelig også nogle vigtige “regler” som man helst skal efterleve, især på kostdelen.

Kost og træning

Palæo, Keto, LCHF, vegetar, veganer… Der findes mange “kostreligioner”, og det er super let at blive forvirret. Man behøver ikke at følge den ene eller den anden specifikke kostretning, for at få en sund krop.

Forsøg så vidt muligt at spise rene råvarer, gerne økologiske. Begræns forarbejdet mad som ofte indeholder dårlige olier, samt diverse tilsætningsstoffer, som din krop skal kæmpe med at nedbryde.

Der findes masser af sunde opskrifter på nettet som man kan anvende eller drage inspiration fra, og det er altså ikke kompliceret.

Kombiner det med en god og realistisk træningsplan, så er du godt på vej til en sund livsstil. Men selvfølgelig kan det være svært at efterleve ovenstående råd, og derfor kan det være en god idé at få hjælp til sit vægttab af en personlig træner og ernæringsekspert.