I vores samfund er det tabuiseret at veje for meget, men det kan være et problem, at holde vægten, med alle de lækre fødevarer, vi omgiver os med.
Rigtig mange både kvinder og mænd, har derfor forsøgt at slanke sig. Der findes et hav af bøger og artikler på nettet, som alle har det til fælles, at de skal opfylde vores drømme om at blive slanke i en fart.
Det kan i de fleste tilfælde også godt lade sig gøre. Hvis man spiser langt færre kalorier, end man forbrænder, så taber man sig. Slankekurene, rummer næsten altid et element af mystik, der kan få den håbefylde til at tro, at her har vi noget helt nyt. Det kan f.eks. være at man skal spise lige netop 100 g bønner, en halv annanas og to æg til middag. Der er sjældent nogen god forklaring på, hvorfor lige sådan en kombination, skulle være særlig god, men antallet af kalorier i sådan en cocktail er da helt sikkert lavere, end i en gang pasta med kødsovs.
Når kurene ikke virker skyldes det, at de påvirker både vores krop og vores tanker.
Kroppens energiforbrug påvirkes nemlig ikke kun af forskellen på de kalorier vi indtager og de kalorier, vi forbrænder.
Vores fedtceller producerer et hormon, der hedder leptin. Det påvirker en del af vores hjerne, der er med til at styre kroppens funktioner, nemlig hypothalamus. Herfra reguleres blandt andet vores appetit og vores stofskifte. Når vi taber os og får mindre fedt i kroppen, producerer vi også mindre leptin, og når hypothalamus ikke får de sædvanlige beskeder om at alt er som det skal være, begynder den at øge sultsignalerne og nedsætte stofskiftet.
Det er en kamp, vi ikke kan vinde. Under Vietnamkrigen blev der lavet et forsøg med en gruppe amerikanske militærnægtere. De skulle leve under sultlignende forhold, og samtidig skulle de jævnligt deltage i en række interviews, der viste, hvordan de havde det. De unge, sunde mænd tabte sig voldsomt, men reagerede også meget voldsomt psykisk. De blev aggressive, de begyndte at skændes, de tænke på mad hele dagen og drømte om mad, når de sov.
Det samme sker, når vi udsætter vores krop for den stresspåvirkning, det er at være på slankekur.
På et tidspunkt, kan vi ikke stå imod længere og så går vi i gang med at spise. Hvis vi bare spiser normalt igen. Reagerer kroppen med at tage på, fordi stofskiftet er blevet for lavt. Hvis vi decideret overspiser fordi vi mister kontrollen over vores spisning, går det helt galt. Så får vi både for mange kalorier og har samtidig et stofskifte, der slet ikke er beregnet til at forbrænde dem.
Derfor virker slankekure ikke. Lider man af trøstespisning, overspisning eller har man en spiseforstyrrelse, kan man i stedet få hjælp i form af f.eks. kognitiv terapi. Her lærer man i stedet at håndtere sine tanker og følelser, så man ikke nødvendigvis skal reagere på dem ved at overspise. Se mere om trøstespisning og overspisning på VALENTIA KLINIKKENS hjemmeside.