Afbetaling – en anden måde at købe på

Har man ikke lige pengene, kan afbetaling være en mulighed.
Her laver man en kontrakt, og når man har betalt et depositum, så kan man hente eller få varen bragt.

Spar op – spar penge

Derfor løber der altid nogle gebyrer og renter på en sådan handel, når du ikke lige har kontanterne i hånden.
Det er selvfølgeligt derfor altid billigere at have pengene selv. Når man skal låne pengene eller købe på afbetaling, løber butikken en risiko.

Der kan være personer som ikke længere kan betale, fordi de har forkøbt sig eller bliver ramt af arbejdsløshed eller sygdom.
Kriminelle, som under falsk identitet, køber varer på afbetaling og herefter ser butikken ikke mere til dem.

Det er dog efterhånden ikke mange butikker, der selv står for afbetalingen.
Andre firmaer har specialiseret sig i dette lukrative område.
Butikkerne får en provision, når de henviser en kunde og dermed er de reelt ude af billedet.

Hvad koster det?

Det kan man ikke umiddelbart svare på, men det er i hvert fald dyrere end at betale kontant.
Den endelige pris afhænger af aftalen. Der kan være forskel på rentesatsen og om der pålægges forskellige gebyrer.

Der er ofte et større gebyr, hvis der skal udsendes girokort end hvis beløbet betales over PBS.
Det hænger også sammen med at pengene ofte er mere sikrer når de betales over PBS.

Når det så er sagt, så er der jo ikke mange i dagens Danmark, der gider spare op i et – to år for at købe en Sony fladskærm, Smartphone eller GPS til bilen.
Tit ser man produktet i fjernsynet, tilbudsavisen eller på nettet, og så er det NU man gerne vil have varen i hånden.

Hvad kan man købe på afbetaling?

Det er indenfor næsten alle varegrupper, man ser muligheden for afbetaling.
I år (2010), kunne man f.eks. købe billetter til Roskilde festivalen på afbetaling.

Det er også muligt at betale de nye briller, tænder og større bryster på den måde.
Ja plastikkirurgerne har set fidusen i at sælge de kosmetiske ændringer til folk, som ikke lige har pengene her og nu.

Rejser er en af de ting, som mange køber på nettet.
Det har regnet hele foråret og nu vil man bare ud og rejse.
Desværre er der lavvande i kassen, og derfor vælger mange at købe rejsen over flere måneder.
Ja, for nogen er det blevet en fast månedlig udgift, at betale for sidste års rejse til Kreta eller Bulgarien.

Hvad siger loven og skattefar?
Det kan du læse mere om i denne artikel: Køb på afbetaling.