Boligkøb – hvor meget kan jeg låne?

Når tanker omkring bolig begynder at rumstere, vil de fleste gerne vide, hvor meget de i grunden kan købe for – eller måske snarere, hvor meget de kan låne for. Lånebeløbet afhænger af en række forhold i din privatøkonomi. For at banken kan vurdere, hvor meget du kan låne, gennemgår de din løn, din alder og rådighedsbeløb – altså hvor mange penge du har at leve for. Bankerne stiller krav til størrelsen på netop rådighedsbeløbet, og baserer deres skøn på statistik, og ikke på dit aktuelle forbrug.

Boligkøb og rådighedsbeløb

De krav som bankerne møder dig med som boligkøber er udstukket af Finanstilsynet. Ifølge deres vejledning bør en familie bestående af to voksne og to børn, som minimum have et rådighedsbeløb på 13.500 kr. Når alle faste udgifter er betalt, skal familien altså have 13.500 kr. tilbage hver måned. Som enlig udgør det anbefalede rådighedsbeløb 5.000 kr. Har du hjemmeboende børn skal du lægge 2.500 kr. til rådighedsbeløbet pr. barn.

Hvordan regner jeg ud, hvor meget jeg kan låne til bolig?

Hvis du selv vil regne på, hvor meget du kan forvente at kunne låne i bankerne, kan du som tommelfingerregel gange din årlige bruttoindkomst med mellem 3,5 – 5,5. Din bruttoindkomst er din samlede indkomst, før der trækkes skat og skattemæssige fradrag fra. Hvis du råder over en kontant opsparing, kan du lægge denne oveni. Tjener du f.eks. 350.000 kr. årligt før skat og har en opsparing på 125.000 kr., kan du få et boliglån på 1.225.000 – 1.925.000 kr. + din opsparing på 125.000 kr. Det bringer beløbet op på 1.475.000 – 2.175.000 kr.

Undersøg lånemarkedet

Efter du selv har gjort dig beregninger, bør du selvfølgelig henvende dig til din egen bank for at få bekræftet om det er 1.475.000 kr. eller 1.925.000 kr. du kan låne til bolig. Du bør også tage kontakt til andre banker, da du vil opleve, at det er forskelligt, hvordan bankerne vurderer din økonomiske situation. De fleste bankerne har dog en række skrappe retningslinjer, de skal overholde. Hvis du ønsker en et lånetilbud, der er højere end det bankerne tilbyder dig, kan du enten se på alternative finansieringsselskaber eller overveje andre låneformer – f.eks. pantebrevslån.

Kan jeg låne til bolig selvom jeg har gæld?

Som nævnt er det din bruttoindkomst der afgør, hvor meget du kan låne til en bolig. Dog spiller det også ind i ligningen, om du i forvejen skylder penge. Din såkaldte gældsfaktor angiver forholdet mellem din samlede gæld og din årlige bruttoindkomst.  

Du beregner din gældsfaktor ved at dividere din samlede gæld med din årlige bruttoindkomst. Lad os sige, at du skylder 800.000 kr. og tjener 350.000 kr. årligt. I dette tilfælde er din gældsfaktor være på 2,28.

Så længe din gældsfaktor holder sig under 3,5 vurderes den som en normal gældsfaktor. Hvis din gældsfaktor til gengæld overstiger 3,5 betegnes det som risikabelt at låne penge til dig.

Boligkøbsbevis og realkreditlån

Inden du kommer længere i boligkøbsprocessen, bør du få afklaring på, hvor mange penge, du kan låne til boligkøb. Dit pengeinstitut kan hjælpe med de endelige beregninger, så du er bevidst om din lånegrænse, og så kan de udstede et boligkøbsbevis på det pågældende beløb. Pengeinstituttet kan også vejlede dig omkring de forskellige låneformer.

Den billigste låneform er et realkreditlån, men det er ikke alle boligkøb, der muliggør et realkreditlån. Andelsboliger kan f.eks. ikke belånes via realkreditlån. Realkreditloven fastsætter, hvor mange procent af boligens værdi, man kan låne til og dette er afhængig af boligtypen.

Ejerbolig: 80%

Ejerlejlighed: 80%

Fritidsbolig: 75%

Ved køb af ejerbolig eller ejerlejlighed, kan du højest låne 80% af boligens værdi som realkreditlån. Det resterende beløb skal finansieres via banklån og kontantbeløb.

Alternativ finansiering af bolig

Hvis du har brug for at kunne låne mere af boligens værdi, tilbyder finansieringsselskaber i nogle tilfælde at man kan låne helt op til det fulde beløb – altså 100%. Mere almindeligt er det dog med 95 % af ejendommens handelsværdi.  De fleste finansieringsselskaber har låneberegnere, hvor du hurtigt kan indtaste dine oplysninger – og ved at sende en konkret låneansøgning får du ofte en hurtig behandling.

Hvis du har brug for mere læsning omkring boligkøb, så læs artikel: Boligkøb trin for trin

Held og lykke med din boligsøgen.