Sådan skaber du en indbydende butik

Nethandel oplever stigende popularitet i disse år, men heldigvis er det stadig muligt at gå ned i en fysisk butik, hvor man kan se, føle og dufte de varer, man har brug for. Men qua konkurrencen fra blandt andet nethandlen er de fysiske butikker, uanset branche, nødt til at tilbyde kunderne en sublim oplevelse, når de træder ind ad svingdøren – ellers kan de ligeså godt hive kreditkortet frem foran computeren.

Butikkens indretning og fremtoning er derfor et yderst vigtigt konkurrenceparameter, som man under ingen omstændigheder må negligere. Der er således stor sandsynlighed for, at butikkens fremtoning kan aflæses direkte på bundlinjen med flere kunder og større omsætning.

Men hvordan skaber man en indbydende butik, som både tiltrækker og fastholder kunderne, og som dermed hjælper til at generere en større omsætning? Det får du et par gode råd til her.

Fang kunderne på gaden

Medmindre kunderne kender din butik, så er det allerede udefra gaden, at du skal fange deres opmærksomhed. Her er det flere elementer, du skal være opmærksom på. Først og fremmest skal selve facaden være pæn og nydelig. Det går ikke, at malingen er krakeleret eller store plamager af snavs eller alger dominerer synsfeltet. Sørg ligeledes for, at skiltningen på butikken er indbydende, så kunden ikke er det mindste i tvivl om, hvilken butik der er tale om, og hvad den sælger.

Netop i forhold til, hvad butikken sælger, skal du udnytte butikkens facadevinduer. Her er det optimalt med store vinduer, som både skaber et godt lysindfald i butikken, men som også kan hjælpe med at indikere, hvad kunden kan få ud af at træde ind ad døren. Man kalder det jo et udstillingsvindue, og derfor kan du med fordel placere din vigtigste produkter i ruden. Men søg for ikke at overfylde udstillingspladsen, da det kan give et rodet indtryk og derfor virke modsat hensigten.

Indbydende rammer

Det er altid en særdeles god start at hive kunder ind i butikken – men det er ikke nok. Du de først er der, skal de også have en god oplevelse, så de dels køber nogle varer, og dels er tilbøjelige til at komme igen. Først og fremmest kræver det en butik, der er ryddelig og ren. Kunderne gider ikke en butik, der er slidt og beskidt – især ikke hvis der handles med fødevarer. Sørg for at butikken skinner hver eneste dag, og at man kan ane duften af rengøringsmiddel. Så ved kunderne, at her bliver der ikke sjusket.

Er butikken af ældre dato, kan du også med fordel investere pengene i en renovering. Det behøver ikke være en totalrenovering, men få malet væggene i ny og næ, og sørg for at gulvet er indbydende. I mange butikker – blandt andet supermarkeder, består underlaget ofte af stengulv – enten i form af beton, marmor eller terrazzo. Her kan en slibning og polering i ny og næ gøre underværker og løfte butikken til et helt nyt niveau. Du kan læse mere om renovering af stengulve på Jyskgulv.dk.

Overskuelig indretning

Du er facaden og de indvendige rammer på plads, men du skal i høj grad også give selve indretningen af butikken en masse kærlighed. Når det kommer til indretningen, er det ét nøgleord, der overskygger alt andet: Overskuelighed. Det er altafgørende, at kunderne hurtigt kan danne sig et overblik over butikken og nemt kan finde logik i indretningen. Det gælder, uanset om du sælger fødevarer, tøj eller noget helt andet.  
Sørg for at opsætte tydelige skilte, så kunden ikke skal have gang i GPS’en for at finde rundt. Få opdelt varerne i kategorier og placer dem, så det er tydeligt for enhver, hvor man skal gå hen, hvis man søger et specifikt produkt eller en specifik vare.

Fyld ikke for mange produkter på hylderne eller stativerne. Det er forståeligt, at du gerne vil vise alle dine produkter frem, men pas på med at det ikke bliver en jungle for kunderne. Ellers ender de med at opgive at finde det, de leder efter.

Sørg hele tiden for at optimere på butikkens indretning. Hvis noget overhovedet ikke sælger, så prøv at placere det andetsteds. Måske kunden ganske enkelt ikke ser det på deres rejse gennem butikken. Små ændringer løbende kan være med til at give en mere dynamisk butik, som pirrer kundens nysgerrighed. Men undgå for voldsomme ændringer, så stamkunder skal starte fra bunden hver gang.

Dine varer/produkter er afgørende for succes, men udstillingen af dem er nærmest ligeså vigtig. Husk derfor at prioritere rammerne i din butik – det er en god investering.