Brug godnathistorier til at berolige dit barn ved sengetid

En af de bedste måder at få et barn til at slappe af omkring sengetid, er at læse godnathistorier op for det.

Det er der også rigtig mange familier, der allerede gør. Men hvis du ikke gør det, og hvis du til tider kæmper med nogle børn, der ikke lige føler for at gå i seng, kan det være, du skulle overveje at prøve dette tip. Bare lige for at se om det fungerer. Virker det, så er det jo bare med at blive ved.

En nem måde at få barnet til at falde til ro

For ved at læse en godnathistorie op for dit barn, når det skal i seng, har barnet tid til at lægge og falde til ro, mens det bare skal lytte. Og når man bare skal lytte, så er det nemmere at blive lullet stille og roligt i søvn.

Og det er ikke svært at læse godnathistorier op for sit barn. Det tager et par minutter, og enkelte dage kan det da også være, at du er nødt til at læse op i lidt længere tid, hvis der ikke rigtig sker noget. Men på langt de fleste dage tager det ikke lang tid for barnet at falde til ro, når der er godnathistorie.

Velegnet hvis barnet har krudt i røven ved sengetid

Det er især en god ide at læse en godnathistorie op for dit barn, hvis det har det med at karte rundt omkring sengetid, når der skal være ro på.

Så er du ikke allerede godt i gang med at læse spændende historier op for dit barn, så er det da bare med at komme i gang. Du behøver ikke engang at købe dig til godnathistorier, som man gjorde engang, da der ligger rigtig mange frit tilgængeligt på nettet.

Det kan også være en super god idé at skiftes til at læse godnathistorier op. Det kan du læse mere om her.