Hold din pc i god form

Pc’ere har det med stille og roligt gå hen og blive sløve med tiden, hvilket er møgirriterende når man bruger dem dagligt eller næsten dagligt og gerne vil finde den information man skal bruge, surfe på facebook eller hvad man nu skal, uden alt for meget ventetid. Computeren burde bare blive ved med at holde dampen oppe, men det gør den sjældent. Men du kan dog gøre noget ved det.

Jeg vil i dette i denne artikel give dig nogle helt konkrete ting du bør børe med jævne mellemrum og som kan være med til at holde fart i din pc. Dog lover jeg ikke at den bliver ved med at køre med den fart som den havde da du pakkede den ud af kassen, men du afbløder ihvertfald faldet i hastigheden en del.

Forudsætninger for denne lille guide, er at du har en pc med Windows installeret. Det kommer ikke så nøje hvilken version af Windows du har installeret, da det næsten er det samme fra version til version.

Microsoft Update

Opdater din maskine som det første før du går igang med noget andet. Via menuen fra din windows startknap, kan du finde menupunktet Windows Update eller Microsoft Update. Det kan hedde begge dele. Klik på det og lav en søgning efter tilgængelige opdateringer. Hvis den kommer frem til nogle, markerer den nogle som vigtige opdateringer og andre som valgfrie opdateringer. Klik på hvert punkt og vælg dem allesammen og installér dem. Det kan være du skal genstarte undervejs.

Det er en god idé at gennemføre dette trin, selvom du har sat din pc op til at hente opdateringer automatisk, da der nogle gange ligger opdateringer klar, som den ikke lige har hentet. Desuden henter den ikke automatisk de valgfrie opdateringer.

Diskoprydning

Nu skal du køre en diskoprydning. Den fjerner midlertidige og unødvendige filer fra dit system. Bare rolig, alle dine dokumenter skal den nok lade blive. Gå ind i denne computer / Computer punktet i din startmenu. Find C-drevet og højreklik på det. I menuen der kommer frem vælger du Egenskaber (nederst).

Nu kan du se en grafisk fremstilling af dit forbrug af harddisken. Vælg knappen der hedder “Diskoprydning”. Den scanner nu din harddisk for unødvendige og midlertidige filer. Bagefter kommer den frem med en oversigt over hvad den vil fjerne. Markér roligt det hele og tryk på OK i bunden. Den kommer sikkert op med en advarsel, om du vil slette filerne. Det vil du gerne. Nu fjerner den filerne og du får mere plads på din harddisk.

Fejlsøgning af harddisken

Nu skal du søge din harddisk igennem for fejl. Det gør du igen ved at gå ind i startmenuen og vælge DENNE COMPUTER eller COMPUTER, og så finde C-drevet, højreklikke på det og vælge Egenskaber. Nu trykker du på fanebladet FUNKTIONER. Det øverste punkt hedder STATUS FOR FEJLSØGNING, og her klikker du på knappen Undersøg nu. På næste side skal du vælge om du vil rette fejl i filsystemet automatisk og om du vil søge efter og genoprette beskadigede sektorer. Sæt hak ved begge dele og klik på start.

Du skal nu planlægge starten til næste gang du starte pc’en op. Så vil den køre en scanning inden den starter windows. Vær opmærksom på at det godt kan tage lang tid at køre sådan en scanning (1-3 timer), så gør det på et tidspunkt hvor du ikke lige skal bruge computeren. Efter du har planlagt scanning ved næste opstart, genstarter du din pc og lader den stå og scanne indtil den er færdig. Du kan IKKE afbryde undervejs ved at slukke computeren. Den vil så igen scanne når du starter op næste gang. Så lad den køre helt til ende.

Defragmentering

Vi skal nu defragmentére din harddisk. Efterhånden som man bruger harddisken, bliver filer slettet, flyttet og nye lagt ind. Det er ikke altid at computeren fysisk kan finde en samlet plads til de enkelte filer. Derfor splitter den ofte filerne op i fragmenter som så ligger forskellige steder på din harddisk. Når du så skal hente eller læse denne fil, skal harddisken fare rundt forskellige steder og sætte fragmenterne sammen til en samlet fil. Dette tager tid (splitsekunder, men det bliver til lang tid når vi sidder med maskinen).

Ved at bruge Windows’ eget Defragmenterings værktøj, kan vi flytte alle fragmenterne rundt og få det hele samlet til hele filer, som så er meget hurtigere at læse.

Du skal ind i startmenuen og vælge DENNE COMPUTER eller COMPUTER, og så finde C-drevet, højreklikke på det og vælge Egenskaber. Nu trykker du på fanebladet FUNKTIONER. Punkt nummer 2 hedder Status for defragmentering og er det vi skal bruge. Klik på Defragmentér nu. Nu analyserer computeren din harddisk (eller dine harddiske hvis du har flere). Når den kommer frem med et resultat kan du klikke på Defragmentér nu, hvis den anbefaler det. Det kan også være den siger det ikke er nødvendigt, men hvis du ikke har gjort det før, så er det garanteret nødvendigt. Det kan godt tage lidt tid at defragmentere, men du kan faktisk godt lave andre ting på pc’en imens, selvom jeg anbefaler at lade den stå urørt så længe den defragmenterer.

Scan for virus

Nu er dit virus program ikke som standard med Windows. Derfor vil jeg springe let henover dette punkt, men dog sige at det er meget vigtigt at du med jævne mellemrum laver en grundig og fuldkommen scanning af din pc. Selvom antivirus programmet kører i baggrunden hele tiden, fanger den langt fra alt. Men det bør den gøre når du kører en fuld scanning. Husk at manuelt bede den om at opdatere sine virus informationer inden du laver den fulde scanning.

Andre ting du kan gøre

Du kan gøre mange flere ting end disse. Men gør du ovenstående ting én gang om måneden, er du godt på vej.

Vil du gå skridtet videre og forbedre din computers ydeevne endnu mere, skal vi have fat i et eller flere eksterne programmer. Her findes der en masse programmer som på den ene eller anden måde går ind og hjælper dig med et eller flere problemer. Det er en jungle at finde rundt i alle de små programmer.

Et af de programmer jeg kan give mine varmeste anbefalinger er det danske program Slow-PCfighter. Det er det danske firma stiftet af bla. Martin Thorborg SPAMFIGHTER der står bag, og de har fået spredt deres firma til hele verden. Slow-PCfighter scanner din pc og rydder op nogle af de steder Windows’ egne værktøjer ikke gør. Desuden er programmet 100% sikkert at bruge, i forhold til nogle af de andre programmer man kan finde på nettet, som nogle gange gør mere skade end gavn. Du kan køre en gratis scanning på deres hjemmeside. Se mere til programmet her: Sæt FART på din langsomme pc med SLOW-PCfighter

Håber du kunne bruge min lille guide, og har fået lidt mere fut i din computer. Selvom du har en ny pc nu, så gennemfør alligevel ovenstående trin én gang om måneden, så sikrer du dig at den holder sig i topform længere. Og det er meget nemmere at vedligeholde en hurtig pc end at sætte liv i en gammel sløv pc.

Trackbacks

  1. […] støvsuget den og placeret den et godt sted, kommer turen til det indvendige, software mæssige, optimering og oprydning på computeren, som du kan læse mere om på […]